Nyheder
Februar 2010
Oktober 2008
Juni 2008
Maj 2008
Januar 2007
Oktober 2006
September 2006
Juli 2006
Juli 2005
Februar 2005
Januar 2005
December 2004
JAI er vurderet som den 2. bedste leverandør hos Siemens Gas
Oktober 2004
Åbent Hus på JAI
August 2004
Familieproduktion forbedrer konkurrenceevnen
Juni 2004
JAI opnår certifikat for energiledelsessystem
Maj 2004
Februar 2004
JAI har vundet leverandørpris hos Siemens AG
Juni 2003
Et modelstøberi med et rent ry - artikel fra Foundry Automation (ABB, Sverige)
April 2002
Vi må løfte i flok - artikel fra Inforama
Januar 2002
Kropsskole på JAI - artikel fra Herning Folkeblad
September 2001
Nyt kvalitetscertifikat i henhold til ISO9001:2000
August 2001
JAI bygger helt ny fabrik i Herning til DKK 50 mio. - artikel fra Herning Folkeblad
April 2001
JAI kåres som ABB's næstbedste leverandør for andet år i træk
Marts 2001
JAI kåres som Siemens' bedste leverandør i 2000
Maj 2011
Juni 2010
Automation og tæt samarbejde er vejen frem
Tæt samarbejde
Netop samarbejdet med kunderne er noget, som virksomheden lægger stor vægt på, og der bliver investeret store ressourcer i.
Virksomheden har for mange år siden investeret i et støbesimuleringsprogram, Magma Soft, der i konstruktionsfasen kan vise, om der vil være svagheder i støbningen af et emne. Derved kan man afgøre, om konstruk- tionen skal ændres for at sikre en optimal støbekvalitet.
- Simuleringsprogrammet bliver hele tiden optimeret med de erfaringer, vi har fra den virkelige verden. Det betyder, at vi rent faktisk kan stole næsten 100 procent på simuleringerne, og når støbekvaliteten kan sikres allerede i designfasen, sikrer det os et optimalt udgangspunkt for, at alle projekttidsplaner overholdes, mener Keld Thornvig Jensen.
Samtidig har virksomheden investeret i en ”Rapid prototyping” maskine, der kan bygge prototyper op i plastic, så kunderne visuelt kan se deres emne eller dele heraf, før det bliver sat i produktion.
-
Foruden det tætte samarbejde med kunderne i udviklingsfasen, skal en stor automati-seringsgrad i produktionen være med til at holde virksomheden konkurrencedygtig.
Overalt i produktionen står der robotter, og det meste af produktionen foregår auto-matisk lige fra støbeprocesserne til emnerne er kontrolleret og pakket.
Tidligere var bearbejdningen af komponenterne en kompliceret proces, der bestod af talrige operationstrin. Tidsintervallet for de enkelte operationstrin var relativt langt og gjorde derved den samlede produktionsproces betydeligt langsommere. I dag ser det helt anderledes ud.
- De første emner er ofte igennem bearbejdningen og trykprøvet, inden vi har fået støbt store stykantal. Det giver en yderligere sikkerhed for, at emnerne er, som de skal være, inden vi er kommet ret langt i processen, fortæller Keld Thornvig Jensen.
De syv-aksede robotter har ikke alene overtaget rensningen af emnerne, men også arbejdsgange som fræsning, boring og savning.
- Vi har prøvet at optimere så meget som muligt, men det er en proces, der hele tiden foregår. Robotterne kan mere og mere, og vi får hele tiden nye ideer til, hvordan vi kan udnytte robotteknologien bedre, og det er også nødvendigt, hvis vi skal blive ved at være konkurrencedygtige.
Kvalitetsforbedring
- Efter vi har fået robotter i produktion, kan vi mærke en stor effektivitetsstigning, men også en stor kvalitetsforbedring. Det betyder rigtigt meget for ensartetheden af emnerne, at alt bliver gjort ens af robotterne, forklarer Keld Thornvig Jensen.
Efter den mekaniske bearbejdning affedtes komponenterne, og så underkastes emnerne oftest nu en 100 procent tryk- eller tæthedsprøvning, der skal sikre, at hver enkelt komponent overholder de foreskrevne specifikationer.
Mange af emnerne bliver monteret med pakninger, skruer eller andre komponenter, så de er klar til at indgå direkte i kundernes produktionslinje.
- Vi prøver så vidt muligt at finde det optimale sted på vores linje til at udføre disse montager. Kan vi få det til at indgå i procestiden, er meget vundet for både os og kunden. Men under alle omstændigheder har vi fat i emnerne, og derfor vil det altid være en fordel, at vi leverer emnerne så færdig monterede som muligt til kunderne.
Efter et par hårde år er der nu ved at komme gang i markederne igen. Især det tyske marked forventer virksomheden meget af i fremtiden.
- Det tyske marked kan være svært at komme ind på, da de helst selv vil bearbejde emnerne efter støbning, men det er de nu ved at gå fra, derfor forventer vi os meget fra den kant, siger Keld Thornvig Jensen.
-
April 2010
Sunde ansatte er en god forretning
JAI dyrker sundhed blandt medarbejderne for at mindske sygefraværet.
Jydsk Aluminium Industri (JAI) tager det helt bogstaveligt, når de taler om at komme styrket ud af krisen.
Med kampagnen Sundhed 2010 sætter Herning-virksomheden fokus på medarbejdernes generelle trivsel. Det sker gennem en række konkrete tiltag, som strækker sig fra foredrag om gode kostvaner og motion til diverse formtests og deltagelse i motionsløb. Alt sammen for at styrke både den enkelte medarbejder og sammenholdet i staben, som finanskrisen har reduceret fra 320 til aktuelt 185 medarbejdere.
Vi har været hårdt ramt og været tvunget til at omkostningseffektivisere med både afskedigelser, arbejdsfordeling og en overgang 10 procent lønnedgang. Men hvor nogle vælger at skære ned på personalepleje, så vælger vi i stedet at geare op her. Vi skærer hverken kantineordningen eller kaffen væk. Vi prøver i stedet at styrke arbejdsglæden og sammenholdet mellem de medarbejdere, der stadig er her, lyder forklaringen fra HR-koordinator Camilla Pirchert.
Muligheder til rådighed
Sundhedskampagnen hos JAI er undfanget af HR-koordinatoren, som også er tovholder på Sundhed 2010. Hun er selv i ganske fornuftig fysisk form og holder blandt andet denne ved lige i et lokalt fitness-center. Her møder hun ofte den daglige leder af sportsforretningen Runners Corner i Herning, Bjørn Frank. Det personlige træningsbekendtskab mellem de to har udviklet sig til et professionelt samarbejde.
Bjørn har en masse professionel viden om blandt andet træningsmetoder, og han er blevet min makker på projektet. Han har samtidig en række kontakter, som vi allerede har trukket aktivt på. Bjørn er en uvurderlig ressource for gennemførslen af det her, roser Camilla Pirchert.
Bjørn Frank har indtil videre holdt foredrag på JAI om anatomi og om hvorfor vedligehold af fysikken er så god en idé. Onsdag aften stod den så på første træningspas med foreløbig 11 JAI-medarbejdere på vejen omkring virksomheden på Mørupvej. Forude venter hans foredrag om forebyggelse af skader og ledelsen af et JAI firmahold til blandt andet Fuglsang Sø Stafetten og 24 timers løbet i Viborg. Bjørn Frank understreger, at hans input til træningen dog tilpasses, så alle kan være med. - For mig handler det om at udbrede glæden ved motion. Og jeg synes det er helt kanon, at virksomheder på den her måde tager et ansvar og stiller nogle muligheder til rådighed, forklarer Bjørn Frank.
Syge er dyre
De fleste af JAIs sundhedsfremmende initiativer er gratis for medarbejderne, mens der enkelte steder kræves en mindre deltagerbetaling. Disse vilkår gælder også for ægtefæller og kærester.
Det kræver opbakning på hjemmefronten, når man vil leve sundere. Og vi håber på, at kunne forankre opbakningen bedre, når vi også tilbyder ægtefæller og kæreste et sundere liv, forklarer Camilla Pirchert. Hun lægger dog ikke skjul på, at JAI forhåbentlig også får et udbytte af sundhedsinvesteringen.
Det er jo beviseligt, at et sundt helbred giver færre sygedage. Og målet for os er helt klart at minimere fravær. Syge medarbejdere er dyre medarbejdere, og der kan spares mange penge på at modvirke dette. Samlet set forventer vi, at det vi investerer i Sundhed 2010 mere end betaler sig i den anden ende, forklarer Camilla Pirchert.
Motion giver smil på læben på tværs af stillingsbetegnelser og fysisk form.
Det er forrygende flot, Sussi ! I løbe hele vejen op ad bakken. Sådan ! Bjørn Frank kan andet end sælge løbeudstyr i Runners Corner i Herning. Denne milde forårsaften motiverer han en broget flok medarbejdere hos Jydsk Aluminium Industri. 11 har takket ja til en tur med HR-koordinator Camilla Pirchert og Bjørn Frank. Sussi Damsgaard, som til daglig arbejder i virksomhedens slutkontrol, danner bagtrop på den første to kilometer lange rundstrækning. Jeg har aldrig løbet før, men jeg blev lokket med, konstaterer hun storsmilende og i fart. Hun vælger dog at vinke farvel til kollegerne, da de tager ud på anden runde.
Virksomhedens systemadministrator, Janus Nettermann og HR koordinatoren går fra start i udbrud. Bjørn Frank cirkulerer frem og tilbage mellem de mest ivrige og de lidt tungere i hovedfeltet. Han skal have alle med "hjem". Kanon godt. Her på anden runde laver vi lidt fartleg. Find en makker i samme tempo og øg så farten over omkring 25 skridt og fald så ned igen, instruerer Bjørn Frank med 100% ubesværet vejrtrækning. Den rutinerede orienteringsløber Ole Jacobsen fra støberiet og indkøbsansvarlige Anne Marie Ørskov accelererer straks og splitter flokken. Hvad så Henning, er du på den store klinge?, når Ole Jacobsen lige at spørge, inden han er væk. "Jeg er i hvertfald på den store bælg. Men jeg er jo alderspræsidenten, forklarer Henning Jørgensen, som udover til daglig at transportere varer mellem JAIs to afdelinger også kan fejre 60 års fødselsdag til maj.
De mest vedholdende klarer også en tredje tur på rundstrækningen. Denne gang med længere intervaller i højt tempo undervejs. Alle ender med at strække muskulaturen fornuftigt ud, mens sveden driver foran JAIs receptionsbygning på Mørupvej.
(gå til nyhedsoversigt)
Februar 2010
Bedre energiøkonomi og arbejdsmiljø (fokus på ventilation)
Ventilationsanlægget er en energisluger hos rigtig mange virksomheder. Med en optimal ventilation opnår virksomheden en bedre energiøkonomi og et forbedret arbejdsmiljø, så der er flere gode grunde til at gå ventilationsanlægget efter i sømmene. Det har JAI gjort med succes.
Ventilation sikrer en løbende udskiftning af luften og anvendes derfor til at opretholde et ordentligt indeklima eller af hensyn til nogle produktionsprocesser. Det kræver meget energi at indblæse eller udsuge luften, så der er penge at spare ved at fokusere på energiforbruget til ventilation.
Optimering af ventilationen
JAI i Herning er en af de virksomheder, der i samarbejde med en energirådgiver fra EnergiMidt har optimeret ventilationen. JAI blev inspireret til at se nærmere på ventilation, da de sammenlignede nøgletal for to af virksomhedens fabrikker. På den ene fabrik var omkostningerne til ventilation langt større end på den anden. Teknisk direktør Bo Jensen fortæller: "nøgletallene viste os, at der var et eller andet galt. Sammen med energirådgiveren gik vi hele ventilationsanlægget igennem og fandt flere områder med besparelsespotentiale. Vi kunne blandt andet opnå mærkbare besparelser ved at reducere sugetrykket på vores sandregenereringsmaskine og ved at indkapsle nogle støbeceller".
Indregulering sparer meget energi
Ved støbning af emner anvendes sandkerner. Efter en produktion renses sandet, så hærderen eller limen skilles fra sandkornene. Dette foregår i et sandregenereringsanlæg, hvor sandet opvarmes. For at rense sandet skal der være et bestemt undertryk i ovnen. Udsugningsanlægget hos JAI var indstillet til et sugetryk, der viste sig at være unødvendigt højt. Efter flere forsøg med åbning af forskellige indsugningsspjæld blev sugetrykket reduceret til under det halve uden at gå på kompromis med kvaliteten på støbesandet.
Indreguleringen af sugetrykket er opnået uden anden investering end mandetimer - og de er givet godt ud, da den årlige besparelse er på 640.000 kWh.
Indkapsling af støbeceller
På et støberi afgiver produktionen meget varme samtidig med at der udvikles røg. Både varmen og røgen ligger sig under loftet, og det er derfor nødvendigt at anvende meget udsugning. Gennemgangen af ventilationen hos JAI viste, at der kunne spares meget energi ved at ændre udsugningsformen ved støbecellerne fra loftsugning til indkapslet udsugning.
JAI byggede derfor en konstruktion, der indkapsler støbecellerne og giver koncentreret udsugning inde i cellen. Indkapslingen fjerner forureningen ved kilden og dermed beskyttes medarbejderne mod røg i langt højere grad end førhen.
Bedre arbejdsmiljø
Med indkapslingen har JAI stort set sparet loftsugningen væk. Det giver en energibesparelse på 300.000 kWh om året, men den tekniske direktør fremhæver, at det ikke er den eneste fordel.
"vores indgangsvinkel til projektet var, at vi ville spare energi, men vi har fået en væsentlig sidegevinst i form af bedre arbejdsmiljøforhold. Udsugningsforholdene er blevet meget bedre og det betyder mindre røg i de områder, hvor medarbejderne står".
Indkapslingen har også haft en køleeffekt, da støbecellen ikke længere afgiver så meget strålingsvarme ud i rummet. Det har specielt betydning om sommeren, hvor det tidligere var nødvendigt med køling. Nu suges varmen ud med udsugningen, så den via varmegenvindingen kan bruges til opvarmning andre steder.
Energieffektivitet som konkurrenceparameter
Selvom JAI har arbejdet systematisk med energioptimering i mange år, er virksomheden ikke i mål endnu. Bo Jensen fortæller, at han har en liste med 25 punkter, som han i samarbejde med energirådgiveren skal se på i 2009. Og næste år forventer Bo Jensen en lige så lang liste.
"Det er altid muligt at optimere produktionsprocesserne, så de anvender mindst muligt energi. Lige nu oplever vi en nedgang i produktionen på grund af finanskrisen - men det giver stadig mening at se på energiforbruget. Nu skal vi for eksempel sørge for at have systemer, der selv slukker, når produktionen ikke skal køre i døgndrift. Faktisk mener jeg, at energieffektivitet bliver et af de vigtigste konkurrenceparametre for danske virksomheder i fremtiden", slutter Bo Jensen.
Oktober 2008
"Tørisblæsning - en succes på et af Skandinaviens største kokillestøberier for aluminium" af Birgit Mørch, Ice Tech, Bramming
Nogenlunde samtidig med robotternes indtog indførte JAI tørisblæsning, i første omgang i støberidelen, men tørisblæsning anvendes i dag mange andre steder hos JAI.
I slutningen af 1990'erne valgte JAI at forsøge med tørisblæsning som afrensningsmetode i støberidelen i stedet for metoder som sandblæsning og mekanisk rensning.
Tørisblæsning er en ikke-slibende afrensningsmetode og JAI har derfor fundet tørisblæsning velegnet til mange af deres arbejdsprocesser, såsom til kernekasser, stålkerner, opsværtning, reparationssværtning, limstation og den største anvendelse maskinvedligehold.
Fordele ved tørisblæsning
I forhold til de tidligere anvendte afrensningsmetoder er der nogle væsentlige fordele ved at anvende tørisblæsning:
- intet blæsemiddel i maskindele, aksler, stempler osv. som ved sandblæsning
- ingen glatte gulve pga. sand som ved sandblæsning
- ingen efterfølgende rengøring for at fjerne sand fra maskiner, gulve osv.
- intet slid på maskiner og emner som ved sandblæsning eller ved mekanisk rensning med stålbørste eller filt.
- ingen miljøhensyn og specielle forholdsregler omkring bortskaffelse som ved sandblæsning og alkalisk afvaskning
- ingen fugt eller vand i maskindele som ved højtryksrensning, hedvandsvask og alkalisk vask
Ulemper ved tørisblæsning
Ifølge Brian D. Monrad, vedligeholdelseschef hos JAI, er den største ulempe ved tørisblæsning støjniveauet. Det er nødvendigt for operatøren at bruge høreværn og i visse tilfælde også for de personer, der arbejder i umiddelbar nærhed af det sted, hvor der tørisblæses.
For nogle materialers vedkommende er det nødvendigt at kombinere tørisblæsning med de tidligere anvendte rensemetoder, ligesom der findes materialer eller emner, som ikke egner sig til tørisblæsning.
Kvalitets- og effektivitetsforbedring
JAIs erfaring viser, at der ved brug af tørisblæsning især på kernekasser opnås en mærkbar kvalitetsforbedring. Kernekasserne er renere og mere tætte.
Over hele linien spores en væsentlig effektivitetsstigning ved brug af tøris frem for sand - primært, da man med tøris ikke har noget blæsemiddel, der skal fjernes fra maskinerne, opfejes og bortskaffes.
Dertil kommer, at slitagen på de maskiner og dele, der afrenses med tørisblæsning, er meget lavere end hidtil, hvor man anvendte sandblæsning.
JAIs årlige tørisblæsning ligger pt. på ca. 54 tons. Forbruget er naturligt nok stigende år for år, dels på grund af det generelt stigende aktivitetsniveau i firmaet og dels fordi JAI til stadighed finder flere anvendelsesmuligheder for tørisblæsning.
Juni 2008
Jydsk Aluminium Industri's miljøledelsessystem certificeres iht. ISO 14001:2004
(gå til nyhedsoversigt)
Maj 2008
Miljø- og energipolitik hos Jydsk Aluminium Industri
A/S Jydsk Aluminium Industri ønsker at fremstå som en miljø- og energibevidst virksomhed. I den forbindelse er det virksomhedens politik at nedbringe miljøpåvirkningerne samt energiforbruget og fastholde forbruget på et så lavt niveau som muligt.
A/S Jydsk Aluminium Industri vil til enhver tid:
- opretholde og udvikle et ledelsessystem, som opfylder kravene i DS2403 inkl. Energistyrelsens supplerende krav samt DS14001.
- til stadighed søge at effektivisere miljøpåvirkningerne og energiforbruget ved rentable foranstaltninger.
- overholde gældende lovgivning og regler på miljø- og energiområdet.
- fokusere på miljø- og energiforbruget ved indkøb, nye investeringer og ombygninger.
- overvåge, måle og analysere miljøpåvirkninger og energiforbruget med fastlagte intervaller.
- uddanne og instruere medarbejdere i takt med udvikling og behov.
- motivere medarbejdere på alle niveauer til en miljø- og energirigtig adfærd og til løbende at stille forslag om miljø- og energibesparende tiltag.
- sætte mål for den fremtidige indsats for politikkens område og revurdere målene mindst én gang årligt.
- informere alle medarbejdere om miljø- og energipolitikken og virksomhedens mål.
Miljø og energipolitikken udleveres ved henvendelse til A/S Jydsk Aluminium Industri.
Januar 2007
Striko smelteovn
JAI har investeret i en ny smelteovn af mærket Striko MH II T 4000/2000.
Smelteovnen har en kapacitet på 4 tons flydende aluminium og kan smelte 2300 kg. aluminium i timen.
Smelteovnen er installeret.
Oktober 2006
Generationsskifte
Pr. 01.09.06 er der foretaget et generationsskifte hos JAI, og der er indsat en ny topledelse bestående af:
Kenn Christensen Keld Jensen Karsten W. Bonde Bo Jensen
Adm.direktør Salgsdirektør Produktionsdirektør Teknisk direktør
Niels og Villy Jensen vil i perioden frem til 01.08.07 arbejde i virksomheden som konsulenter med en række definerede opgaver.
September 2006
Røntgenanlæg
JAI har investeret i et 160 kV røntgenanlæg, der skal anvendes i forbindelse med produktion af udfaldsprøver, sikkerhedsdetaljer og ved stikprøvekontrol af den løbende produktion.
Anlægget gør det muligt visuelt at kontrollere det støbte gods for eventuelle porøsiteter og andre skjulte defekter og sikre dokumenation herfor. Dermed vil anlægget kunne bidrage til forbedret processtabilitet.
Anlægget kan rumme emner med en diameter på max. 600 mm, en højde på max. 900 mm og en vægt på max. 60 kg.
Anlægget forventes klar til brug i uge 37 / 2006.
Juli 2006
JAI har vundet leverandørpris hos Siemens AG
JAI er kåret som den bedste leverandør i 2005 indenfor Støberiteknik hos Siemens AG. I Støberiteknikgruppen har Siemens i alt 11 leverandører, der er blandt de førende støberier i Europa.
Leverandørvurderingen er foretaget på de 4 hovedområder: indkøb, logistik, teknologi og priser hvor JAI totalt set var den bedste støberileverandør med 88 point ud af 100 mulige. JAI vandt også prisen i 2000, 2003 og 2004.
Juli 2005
Godt helbred i støbeskeen
På A/S Jydsk Aluminium Industri i Herning har ledelsen og medarbejdere tradition for at diskutere arbejdsmiljø og helbred. Det har resulteret i lokalaftaler, der hjælper de ansatte til at passe på helbredet.
Ledelse og ansatte på JAI sætter helbred og forebyggelse højt på dagsordenen. Ifølge en undersøgelse Hjerteforeningen har lavet, kan ansatte på støberier være i risikogruppen for hjertekarsygdomme på grund af høje temperaturer, manglende indflydelse på arbejdet og tungt løftearbejde.
"Da jeg startede i 1984 var der ikke så meget fokus på arbejdsmiljø. I dag tager virksomheden mere hånd om medarbejderne, og arbejdsmiljøet er højt prioriteret", siger Mogens Johansen, tillidsmand på JAI.
Rent tøj hver dag
Ekstrem varme giver risiko for hjertekarsygdomme, ifølge Hjerteforeningen. De medarbejdere, der hælder den flydende 750 grader varme aluminium i støbeformene, kan starte dagen med et rent sæt tøj. I løbet af 2005 skal alle medarbejdere ifølge en lokalaftale have fem sæt arbejdstøj om ugen.
"Der bliver så varmt, og det er nødvendigt med fem sæt arbejdstøj pr. mand om ugen. Desuden er der drikkeautomater, så de kan opretholde væskebalancen", siger Karsten W. Bonde, fabrikschef på JAI. Lokalaftalen sikrede også medarbejderne drikkeautomater i produktionshallen hele året rundt.
Bland Jer endelig !
Manglende indflydelse på arbejdet, tunge løft og dårlige arbejdsstillinger giver også dårligt arbejdsmiljø og øger dermed risikoen for dårligt helbred, skriver Hjerteforeningen.
"Vi vil gerne være på forkant med tingene og opfordrer medarbejderne til at komme med forslag til ændringer. På den måde kan de få indflydelse på deres egen arbejdsdag", siger Mogens Johansen.
Karsten W. Bonde opfordrer også medarbejderne til at fortælle mere om deres ideer til, hvordan arbejdsmiljøet kan forbedres. "De står med arbejdet og kan se fordelene ved at gøre det anderledes. Derfor vil vi meget gerne høre, hvad de synes. Det der dem, der er eksperterne".
Tommy Andersen gør værktøjerne klar til den spåntagende bearbejdning. "Arbejdsmiljøet er blevet meget bedre i løbet af årene. Der er flere hjælpemidler, udsugning og kraner. Vi har også en speciel JAI-ånd, og kommunikationen mellem ledelse og medarbejdere fungerer fint. Der er ikke forskel på manden på gulvet og ledelsen".
Februar 2005
JAI har vundet leverandørpris hos Siemens AG for andet år i træk
JAI blev mandag den 21. februar 2005 kåret som den bedste leverandør i 2004 indenfor Støberiteknik hos Siemens AG. I Støberiteknikgruppen har Siemens i alt 11 leverandører, der er blandt de førende støberier i Europa.
Leverandørvurderingen er foretaget på de 4 hovedområder: indkøb, logistik, teknologi og priser hvor JAI totalt set var den bedste støberileverandør med 82 point ud af 100 mulige. I 2003 vandt JAI prisen med 79 point.
Januar 2005
Jydsk Aluminium Industri modtager Energisparediplom
JAI har modtaget "Energicenter Vests" "Energi- og Vandsparediplom 2004". "Energicenter Vest" er et viden- og servicecenter, hvor private, virksomheder og institutioner kan hente nyttig information og rådgivning om deres energi- og vandforbrug. Diplomet gives for en bemærkelsesværdig indsats på energispareområdet samt for et positivt og engageret samarbejde med "Energicenter Vest", der gennem det seneste år har rådgivet virksomheden omkring muligheden for at reducere omkostningerne til el og varme.
Systemet beror i høj grad på, at medarbejderne hos JAI er aktivt deltagende, hvorfor der opfordres til, at medarbejderne kommer med forslag til reduktion af energiforbruget. De bedste energispareforslag præmieres.
Endvidere har hver afdeling en "energivogter", der skal holde øje med uregelmæssigheder i energiforbruget og sørge for, at der bliver lukket og slukket, når arbejdsdagen er slut.
Kvalitetschef hos JAI Charlotte Hansen glæder sig over den bedre kontrol over energiforbruget, da det er med til at gøre JAI mere konkurrencedygtig.
_ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _
Den Midtjyske Erhvervslederpris
Niels og Villy Jensen har modtaget "Den Midtjyske Erhvervslederpris".
Prisen uddeles til virksomhedsledere, som på anerkendelsesværdig måde har vist lederevner, initiativ og dygtighed og derved skabt en sund virksomhed. Samtidig skal de have medvirket til at tilføre egnen erhvervsaktivitet og øget beskæftigelse.
Pengebeløbet, som prismodtagerne Villy og Niels Jensen modtog, doneres til ungdomsholdet hos Herning Ishockeyklub. Endvidere modtog personaleforeningen hos JAI et pengebeløb.
December 2004
JAI er vurderet som den 2. bedste leverandør hos Siemens Gas
JAI har hos Siemens Gas opnået en flot 2. plads i leverandørvurderingen blandt samtlige leverandører for 2003/2004. JAI har opnået 92% ud af 100% mulige. Leverandørvurderingen er foretaget indenfor områderne indkøb, kvalitet, logistik og teknologi med følgende resultater.
- Indkøb blev vurderet til 93%.
- Kvalitet blev vurderet til 100%, hvilket betyder, at JAI har opfyldt alle mål på kvalitetsområdet.
- Logistik blev generelt vurderet til 76% med en leveringssikkerhed på 90%.
- Endelig blev teknologi vurderet til 98%.
Oktober 2004
Åbent Hus på A/S Jydsk Aluminium Industri
Lørdag den 23. oktober 2004 var der Åbent Hus på JAI. Gennem de sidste år er der sket store forandringer på JAI, herunder opførelse af en ny automatiseret fabrik, indførelse af ny produktionsteknologi og ændring af den interne logistik, hvilket vi havde lyst til at fremvise til vores medarbejderes familie og venner, udvalgte samarbejdspartnere i lokalområdet samt potentielle fremtidige medarbejdere.
I denne forbindelse blev FMS fabrikken på Hvidelvej officielt indviet af Hernings Borgmester Lars Krarup, som under sin tale udtrykte stor glæde over, at JAI har valgt at producere 100% i Danmark og derved skabe arbejdspladser i byen.
Dagen bød på guidede rundvisninger på begge fabrikker, hvor udvalgte produktionsanlæg var i drift. Dagen sluttede med underholdning for både børn og voksne samt servering af et lettere traktement på FMS fabrikken.
August 2004
Familieproduktion forbedrer konkurrenceevnen
Som de fleste danske produktionsvirksomheder mærker JAI den skærpede konkurrence fra især Østeuropa. For at imødekomme konkurrencen arbejder JAI målrettet med automatisering og familieproduktion, hvilket har affødt JAI's seneste familieproduktion, også kaldet "rørgruppen".
"Rørgruppen" er specielt egnet til mindre rør med kompliceret bearbejdning og består af følgende anlæg:
- en renserobot til rensning og enkel bearbejdning
- en 5-akslet CNC maskine til færdiggørelse af meget komplicerede emner i én
opspænding.
- et trykfaldsanlæg til måling af lækraten på emnerne.
- et fuldautomatisk vaskeanlæg til vaskning og køling af emnerne, så de er klar til pakning
og forsendelse.
"Rørgruppen" forbedrer ikke kun priskonkurrencen, men sikrer også en meget høj processikkerhed gennem den høje automatiseringsgrad. JAI fortsætter også i fremtiden det intense arbejde med produktivitetsforbedringer, så konkurrenceevnen bevares.
Udover "rørgruppen" installeres også en "støbegruppe", der bygger på samme princip med høj automationsgrad. I "støbegruppen" støbes mindre rør med tilsvarende kort størkningstid. Der lægges vægt på at integrere så mange processer som muligt, hvorfor der er integreret støbning med robotihældning af smelte, robotudtagning af emner, køling af emner og efterfølgende sandudslagning. Dette bevirker endvidere, at én mand kan varetage alle processer og foretage den visuelle kontrol. Efter støbning transporteres emnerne til rørgruppen for endelig bearbejdning.
For at opnå den største rentabilitet på de ovennævnte grupper prioriteres emner med forholdsvis høje årsmængder og hvor alle de integrerede processer skal anvendes.
(gå til nyhedsoversigt)
Juni 2004
JAI modtager energiledelsescertifikat
I starten af juni måned 2004 modtog JAI et certifikat for vores energiledelsessystem i henhold til DS2403:2001 uden afvigelser.
Dansk Standard gennemgik tirsdag den 9. juni 2004 JAI's energiledelsessystem og certificerede det i henhold til DS2403:2001.
Energiledelse er et værktøj, der sikrer, at energien udnyttes effektivt, og som gør det muligt at overvåge og opretholde et lavt energiforbrug til forbedring af såvel økonomi som konkurrenceevne.
I fremtiden forventer JAI at kunne reducere energiomkostningerne væsentligt.
Maj 2004
Danmarks Støberitekniske Forening på besøg hos JAI
Danmarks Støberitekniske Forening besøgte lørdag den 8. maj 2004 Jydsk Aluminium Industri i forbindelse med deres årsmøde. Omkring 80 personer fik en fabriksrundgang på såvel Flex som FMS fabrikken.
FMS Flex
På Flex fabrikken blev der kørt produktion i enkelte afdelinger under besøget, hvorimod deltagerne fik stor mulighed for at lade sig imponere på FMS fabrikken, hvor samtlige 9 installerede robotter var i drift. Efter rundvisning på begge fabrikker, havde alle deltagere mulighed for at nyde et mindre traktement i kantinen på FMS fabrikken før hjemturen.
Årsmødet i Danmarks Støberitekniske Forening fandt sted på Hotel Fjordgården i Ringkøbing i Vestjylland. Ialt 145 personer inkl. ledsagere deltog i årsmødet, som startede med et mindre traktement torsdag den 6. maj om aftenen.
Ved de tekniske og organisationsmæssige arrangementer, som blev afholdt for alle medlemmer, var der denne gang lagt vægt på det informative, idet foredragene beskæftigede sig med problemer, som støberen møder i dagligdagen. Som foredragsholdere var indbudt en professor fra England, John Campbell, OBE og en sandekspert fra Tyskland, Dipl. Ing. Walter Kleimann fra S&B Industrial Minerals GmbH. Endvidere gav Steffen Møller, finansrådgiver og livsstilsdebattør sin mening om dagens Danmark.
Under foredragene var der arrangeret en ledsagertur, hvor ledsagerne fik rig mulighed for at høre om de historiske minder fra egnen, nyde en guided tur i de gamle gader i byen samt nyde den særprægede natur og fuglelivet på egnen.
Store Bededag var der arrangeret en festaften for alle deltagere med diverse sange fra Støberisangbogen.
Februar 2004
JAI har vundet leverandørpris hos Siemens AG
JAI blev fredag den 20. februar 2004 kåret som den bedste leverandør i 2003 indenfor Støberiteknik hos Siemens AG. I Støberiteknikgruppen har Siemens i alt 11 leverandører.
Leverandørvurderingen er foretaget på 4 hovedområder: Indkøb, Kvalitet, Logistik og Teknologi, hvor JAI totalt set var den bedste støberileverandør med 79 point ud af 100 mulige.
Juni 2003
Som et udslag af efterkrigstidens optimisme så Jydsk Aluminium Industri dagens lys i 1945 i Herning, Danmark. I mange år et traditionelt støberi med en moderat eksport, hvor det første store skridt mod modernisering blev taget i 1990'erne. "Da vi begyndte at producere lastbilkomponenter i højvolumen, blev vi klar over at automatisering ville blive en vigtig del af den fremtidige produktion", siger Villy Jensen, Adm. direktør hos Jydsk Aluminium Industri.
Kundetilfredshed
"Så længe vi tjener penge og vores kunder er tilfredse med den kvalitet vi leverer, vil vi fortsætte med at indsætte robotter i vores produktion. Vi tror på robotteknologien - specielt når det drejer sig om tunge og uhensigtsmæssige operationer såsom f.eks. rensning", siger Villy Jensen.
Jydsk har opdaget at når det drejer sig om højvolumeemner, er det altid fordelagtigt at automatisere renseoperationer. Men mange af Jydsk's produkter er ikke i højvolumeemner. Villy fortsætter: "Vi undersøger pt. robotrenseanlæg, som kan klare mange enheder. Vi er optimistiske og tror på at vores koncept også vil være fordelagtigt for lavvolumeemner."
Større viden = grundlaget for en udvidelse af virksomheden
For Jydsk var det vigtigt at starte småt og så lade større viden og erfaring være drivkraften for ekspansion. Skiftet fra traditionel til højteknologisk produktion er ikke en nem proces for nogen organisation. "Som tiden går og vi indfører flere og flere robotter, bliver vi klar over, hvor vigtigt det er at udvikle viden og kundskaber indenfor firmaet", bemærker Villy Jensen.
Da vi påbegyndte automatiseringen, havde vi regnet med at vi fik leveret en fuld, færdig løsning, men erfaringen siger os, at vi er nødt til at deltage aktivt i alle automatiseringsprojektet".
Jydsk's fremgangsmåde er at forsøge at skabe en sund balance mellem leverandøren og kunden, hvor hver part yder det som han er bedst til. For at nå et godt resultat, er det nødvendigt at Jydsk Aluminium på et meget tidligt stadium tager forundersøgelses- og testfasen i egen hånd og udnytter den erfaring man har fra tidligere anlæg.
Sidste år byggede Jydsk Aluminium en splinterny fabrik. Dette har givet firmaet mulighed for at skabe et "drømmestøberi" hvor arbejdsmiljø, kvalitet, logistik og rentabilitet går op i en højere enhed. " Og selvfølgelig har vi kun tilfredse kunder", konkluderer Villy Jensen med et smil.
April 2002
Vi må løfte i flok
Jydsk Aluminium Industri har erkendt, at en god personalepolitik og social ansvarlighed er nødvendigt i en tid med kamp om kvalificeret arbejdskraft. Virksomheden er med i projekt det rummelige arbejdsmarked.
- Hvis man erkender, at man altid kan blive bedre, så kan man nå langt. Sådan siger produktionschef på Jydsk Aluminium, Niels Jørgen Madsen, og den holdning har allerede ført virksomheden langt. I erkendelse af, at det bliver sværere og sværere at få fat på og beholde kvalificeret arbejdskraft, har virksomheden besluttet at indføre helt nye tanker på personalepolitikområdet. Jydsk Aluminium har valgt at være med i projekt Det rummelige arbejdsmarked Herning. Projektet er iværksat af koordinationsudvalget i Herning Kommune.
Medarbejdertrivsel
- Med lav arbejdsløshed og små årgange bliver det sværere at rekruttere kvalificeret arbejdskraft. Og hvis man vil holde på medarbejderne, skal man kunne efterleve deres krav om muligheder for udvikling og indflydelse, siger Niels Jørgen Madsen, og fortsætter: - Hvis man vil gøre forretning i en branche med stigende konkurrence, er det vigtigt, at man tænker på sine medarbejderes trivsel. Medarbejdere og ledelse skal løfte i flok, og det er derfor afgørende at have en god personalepolitik og tage sit sociale ansvar.
Handlingsplan
Projektets mål er blandt andet at fastholde medarbejdere med nedsat arbejdsevne og integrere personer med nedsat arbejdsevne på arbejdsmarkedet. Med redskaber som Det Sociale Indeks, Det Sociale Regnskab og virksomhedens personalepolitik, for eksempel seniorpolitik, fravær, alkohol og uddannelse går en konsulent på området ind og undersøger virksomheden. Blandt andet ses der på, om medarbejderne behandles godt, hvordan fraværsprocenten ligger og om ledelsen er handlingsorienteret. Virksomheden får derefter en handlingsplan, som fortæller hvordan en bedre medarbejdertrivsel kan opnås. Det handler om at forebygge udstødelse fra arbejdsmarkedet, at fastholde medarbejdere med nedsat arbejdsevne på arbejdsmarkedet og at integrere folk uden for arbejdsmarkedet.
Lever i nuet
Det optimale ville selvfølgelig være, at man kunne nøjes med at forebygge, men det kan ikke lade sig gøre. Mennesket lever i nuet, og tænker ikke i langsigtede konsekvenser. En ung mand er måske ikke altid i stand til at se, at hårdt arbejde på sigt slider en ned. Det handler om at tjene gode penge her og nu, forklarer konsulent, Gregers Terp, fra Det rummelige arbejdsmarked. Sammen med Jydsk Aluminium har Gregers Terp gennemgået Det Sociale Indeks. Det Sociale Indeks er et selvevalueringsværktøj, hvor virksomheden måler sig selv på spørgsmålet: "hvor gode er vi til at tage et socialt ansvar"? Efter gennemgangen af Det Sociale Indeks har Gregers Terp rådgivet virksomheden om, hvad den bør sætte fokus på fremover. Det er nu op til Jydsk Aluminium, selv at føre arbejdet ud i livet, og det er virksomheden gået på med krum hals.
Bedre image
Jeg er overbevist om, at vi har gjort det rigtige. Nu er vi bevidste om at skabe gode forhold for vores medarbejdere, for der er altid noget, der kan gøres bedre, siger Niels Jørgen Madsen, som ikke tvivler på, at virksomhedens image bliver langt bedre med den nye personalepolitik, og at det betyder en nemmere rekruttering fremover. Og vigtigst af alt: det bliver nemmere at holde på de nuværende medarbejdere. Men vi er slet ikke færdige med arbejdet endnu. At sørge for en god trivsel blandt medarbejderne er en kontinuerlig proces. Det hjælper ikke noget at tro, man er verdensmester selvom vi klarer os ret godt. Hvis man skal være på toppen, skal medarbejderpolitikken altid være i fokus, siger produktionschefen.
Januar 2002
Kropsskole på JAI
JAI har som led i trivselspolitikken tilbudt 8 medarbejdere at deltage i en kropsskole som forsøg. Kropsskolen foregik i et samarbejde med Herning Kommune og fysioterapeut Berit Truelsen.
Kropsskolen består af holdtræning, hvor indholdet bl.a. er teoretisk undervisning i kroppens anatomiske og fysiologiske opbygning, styrketræning, bevægelsestræning, konditionstræning samt kropsbevidsthedstræning.
Nedenstående artikel er bragt i Herning Folkeblad.
En høj grad af trivsel
Når Jydsk Aluminium Industri er gået med i projektet "kropsskolen", er det med et ønske om, at medarbejderne bevarer deres gode helbred. Det forklarer fabrikschef Niels Jørgen Madsen.
- Vi vil jo gerne have dem i mange år, og sådan et projekt kan forhåbentlig være med til at forebygge skader på bevægeapparatet. Det kan også være med til at gøre dem mere bevidste om, hvordan de bruger sig selv, både på arbejdspladsen og i fritiden. Det er ikke nok, at ledelsen sørger for ergonomisk korrekte arbejdspladser - man har også selv et ansvar, siger Niels Jørgen Madsen.
Overordnet har virksomheden en såkaldt trivselspolitik, som er en del af personalepolitikken. Det betyder blandt andet, at hvis medarbejdere har mange sygefraværsdage, kommer de til en samtale med arbejdsleder og tillidsrepræsentant. Det er ikke ment som en kontrolforanstaltning, men som en mulighed for at få talt om eventuelle personlige problemer. Der skal evalueres. Niels Jørgen Madsen siger, at der ikke er taget stilling til, om virksomheden stiller med flere hold til kropsskolen.
- Foreløbig evaluerer vi det her, og vi er også i gang med andre ting. Forleden mødtes ledelse og sikkerhedsudvalget for at se de videoer, der er blevet optaget i forbindelse med kropsskole-projektet.
Det har vi også lært af. Det viser sig jo, at selv små ting kan være et problem, hvis man ikke er opmærksom - for eksempel en gummimåtte, som medarbejderen står på, og som ligger forkert, forklarer Niels Jørgen Madsen.
Han tilføjer, at et motionsrum er blevet drøftet som en mulighed, men der er ikke nogen afgørelse endnu.
- Overordnet skal vi som virksomhed være konkurrencedygtig, og medarbejderne er en vigtig brik i spillet. Det er nødvendigt med en høj grad af trivsel, og vi skal være opmærksomme på, at det fysiske spiller sammen med det psykiske. Vi kræver noget af medarbejderne, men det skal samtidig være rart at være her - og for mig er ligeværdighed og respekten for forskellighed meget vigtig, siger Niels Jørgen Madsen.
Jydsk Aluminium Industri har cirka 200 medarbejdere og har ifølge Niels Jørgen Madsen altid let ved at rekruttere nye folk. Selv om den hører til i den "tunge" ende rent produktionsmæssigt, ser virksomheden altså ud til at have et godt image som arbejdsplads.
Kommunale hold
For fysioterapeut Berit Truelsen er projektet på JAI nu afsluttet, og det samme gælder et lignende projekt på Vestjyllands Postcenter i Herning. Hun fortæller, at der er et hold i gang i Herning Kommunes ældreafdeling.
Herning Kommune har det nu med på en liste over tiltag i forbindelse med det rummelige arbejdsmarked, og det betyder, at kommunen successivt kan have hold kørende - også på tværs af afdelinger, fortæller Berit Truelsen.
September 2001
Indtil nu har JAI været certificeret efter ISO9002, men kvalitetsafdelingen har i det sidste ½ år arbejdet på at opnormere vort kvalitetsstyringssystem, så det kunne overholde de nye krav i ISO9001:2000 standarden.
Den nye standard er omskrevet til 8 hovedområder, hvoraf 4 områder er tværgående krav indenfor ledelsen, styring af ressourcer, produkters frembringelse samt måling, analyse og forbedring. ISO9001:2000 tager blandt andet udgangspunkt i kundeforventninger og -krav. Det vil sige, at de verificeres (kundetilfredshed), og at de valideres (om det, vi opfatter, er korrekt).
ISO9001:2000 blev valgt, da vi i samme forbindelse ville lægge vores kvalitetshåndbog over i et ny software, som hedder QLM. I den nye kvalitetshåndbog er alle procedurer og instruktioner omskrevet til flowdiagrammer. Det er nu nemmere for den enkelte bruger at få et overblik over den enkelte proces og de funktioner/medarbejdere, som er aktører i processen.
Det har været en "forholdsvis let" opgave at få JAI recertificeret, da vi er langt fremme på andre områder, så som TPM, ITF-projektstyring, IT, SPC etc. JAI blev recertificeret af Dansk Standard d. 21. juni 2001.
Det lykkedes at få det nye certifikat uden anmærkninger, hvilket vi er lidt stolte over.
Nu går vi så i gang med den interne opnormering i af medarbejdere, som anvender kvalitetshåndbogen i dagligdagen.
August 2001
Nedenstående artikel er bragt i Herning Folkeblad den 31. august 2001:
JAI bygger helt ny fabrik i Herning til 50 mio. kr.
Jydsk Aluminium Industri vil fordoble omsætningen de næste tre år med nybyggeri på Hvidelvej.
"En helt ny fabrik, der er fuldt udbygget ved udgangen af 2002, skal sørge for, at Jydsk Aluminium Industri på Mørupvej i Herning over de kommende tre år kan fordoble sin omsætning, der nu er på 150 mio. kr.
Spaden er sat i jorden til et næsten 4.000 m² stort byggeri ved Hvidelvej. Allerede kort efter nytår venter man at kunne starte produktion i de nye omgivelser. Pris for hele projektet: 50 mio. kr.
Højteknologien holder sit indtog i den nye fabrik. JAI har i dag omkring 200 medarbejdere, og der skal i løbet af det kommende år ansættes op mod 30 på den nye fabrik - men det er nok til at fordoble omsætningen: - Der bliver installeret syv robotter i den nye fabrik, der primært skal køre store serier. Robotterne er en forudsætning for, at det kan svare sig at lave denne form for produktion i Danmark, siger administrerende direktør Niels Jensen, JAI, til Herning Folkeblad.
KPC står for byggeriet og allerede ved årsskiftet (red.) skal man i gang med at installere de første maskiner i de nye lokaler. Det bliver et rensnings- og bearbejdningsanlæg, der kommer fra Sverige. Det skal være produktionsklart i begyndelsen af det nye år.
Senere på året følger så den "tunge" ende af produktionen, smeltning og støbning. Kapaciteten på fabrikken på Mørupvej er i dag udnyttet til det yderste, og man har ikke udvidelsesmuligheder. Derfor bygges den nye fabrik på Hvidelvej.
Behovet er opstået, efter at JAI indenfor de seneste år har sat skibe i søen for at hente ordrer hjem til virksomheden: - Der er så sket det lidt usædvanlige, at alle skibe er kommet hjem igen, og så har vi pludselig ikke kun udnyttet hele vores kapacitet, men også fået behov for yderligere, fortæller Niels Jensen.
Allerede på nuværende tidspunkt har man belagt omkring to tredjedele af kapaciteten på den nye fabrik. Det er indenfor JAI's tre kerneområder, elementer til højspænding, lastbiler og pumper:
- Der vil blandt andet komme til at sidde dele fra JAI i motorerne på den nye generation af lastbiler, som både Volvo og Scania er ved at udvikle, fortæller Niels Jensen.
Knap 30% af JAI's produktion er til lastbilsektoren, mens højspænding med Siemens og ABB som de store kunder aftager godt 40%.
April 2001
For andet år i træk har JAI modtaget prisen for at være den næstbedste af samtlige af ABB Switchgear's leverandører med hensyn til leveringssikkerhed.
ABB har målt JAI's leveringssikkerhed i 2000 til 98,6%
Marts 2001
JAI har modtaget Siemens' diplom som den absolut bedste aluminiumleverandør i 2000 indenfor kategorien støbegods og støberiteknik.
Prisen er givet på baggrund af JAI's leveringssikkerhed og fleksibilitet.
