Sitemap
Print
Forside
Højspænding
Lastbiler & Kølere
Pumper
Maritim industri
Dansk version
Tysk version
Engelsk version
Se video

Nyheder

 
Artikel fra Herning Folkeblad 11. Februar 2016
Flygtninge skal i fast job
 
August 2015
TV MidtVest: Fast arbejde
 
Artikel: Bilfabrikker stiller skrappe krav
 
Artikel : Ud med børnesygdommene
"Nyt kernemageri på JAI"

JAI-direktør hædret med initiativpris
 
Maj 2011
JAI har vundet leverandørpris hos Siemens AG
 
Juni 2010
Artikel fra Jern & Maskinindustrien juni 2010
 
April 2010
Artikler fra Herning Folkeblad marts 2010
 
Februar 2010
Artikel fra magasinet "nye strømninger" af april 2009 fra Energi Midt
 
Oktober 2008
Uddrag af artiklen "Tørisblæsning - en succes på et af Skandinaviens største kokillestøberier for aluminium" Leverandør, Ice Tech, Bramming
 
Juni 2008
JAIs miljøledelsessystem certificeres
 
Maj 2008
Miljø- og energipolitik hos JAI
 
Januar 2007
Investering i ny smelteovn
 
Oktober 2006
Generationsskifte hos JAI
 
September 2006
JAI har investeret i et røntgenanlæg
 
Juli 2006
JAI har vundet leverandørpris hos Siemens AG
 
Juli 2005
Artikel fra Metalbladet "Godt helbred i støbeskeen" (fra fagforeningen "Dansk Metal")
 
Februar 2005
JAI har vundet leverandørpris hos Siemens AG for andet år i træk
 
Januar 2005
JAI har modtaget Energisparediplom
 
Niels og Villy Jensen har modtaget "Den Midtjyske Erhvervslederpris"
 
December 2004
JAI er vurderet som den 2. bedste leverandør hos Siemens Gas
 
Oktober 2004
Åbent Hus på JAI

August 2004
Familieproduktion forbedrer konkurrenceevnen
 
Juni 2004
JAI opnår certifikat for energiledelsessystem

Maj 2004
Danmarks Støberitekniske Forening på besøg hos JAI
 
Februar 2004
JAI har vundet leverandørpris hos Siemens AG
 
Juni 2003
Et modelstøberi med et rent ry - artikel fra Foundry Automation (ABB, Sverige)
 
April 2002
Vi må løfte i flok - artikel fra Inforama
 
Januar 2002
Kropsskole på JAI - artikel fra Herning Folkeblad
 
September 2001
Nyt kvalitetscertifikat i henhold til ISO9001:2000

August 2001
JAI bygger helt ny fabrik i Herning til DKK 50 mio. - artikel fra Herning Folkeblad

April 2001
JAI kåres som ABB's næstbedste leverandør for andet år i træk
 
Marts 2001
JAI kåres som Siemens' bedste leverandør i 2000
 
 
 
 
 
Jern- og Maskinindustrien aug. 2013 af Eskil Mann Sørensen
Bilfabrikker stiller skrappe krav
 
Det er ikke nok at producere samme produkt til samme pris år efter år. Omkostninger skal reduceres og produkter skal udvikles, når man arbejder for bilindustrien.
 
Bilindustrien stiller usædvanligt høje krav til sine underleverandører.
 
"Bilindustrien er skrappe på priser. De går ikke på kompromis med kvalitet, og de er hysteriske med leveringsevne", således sammenfatter adm. direktør Kenn Chrstensen, Jydsk Aluminium Industri, bilindustriens krav.
 
"Det er et knaldhårdt miljø. Du skal konstant være på forkant med at producere til de rigtige omkostninger. Man er aldrig ladt i fred. Du skal selvfølgelig også være stabil og levere til tiden til aftalt kvalitet. Hvis ikke du gør det, så er du færdig i løbet af kort tid," siger Peter Johnsen, adm. direktør i Hydro Precision Tubing i Tønder.
 
Så hvorfor overhovedet arbejde for bilindustrien ?
"Når man først har fået etableret et samarbejde, hvilket tit tager lang tids forarbejde, så kører det godt og stabilt, og så er det kunder, som aftager meget høje styktal," siger Per Thy Sørensen, direktør i Dania.
 
"Bilindustrien stiller høje krav, også om forsikringer mod produktansvar. Men vi vælger at se på det på den måde, at alle kravene er med til at udvikle os", siger Per Thy Sørensen.
 
Kenn Christensen, adm. direktør i Jydsk Aluminium Industri supplerer: "Hvis man først vinder en ordre på et emne, er man sikker på omsætning i måske 10 år. Konkurrencen er ekstrem hård, men når ordren først er landet, er der ro. Så er der ikke mere forhandling." Jydsk Aluminium producerer især til lastbilfabrikker.
 
Sårbare
De barske vilkår betyder, at mange af de danske underleverandører ved, at de er sårbare, og at bilindustrien ikke må fylde for meget i kundeporteføljen. De ved, at de kan miste en stor ordre i løbet af kort tid. Flere af virksomhederne har en bevidst strategi om, at bilindustrien ikke må fylde for meget i deres omsætning.
 
Jydsk Aluminium Industri f.eks. henter omkring 30 pct. af sin omsætning i bilindustrien, hovedsageligt lastbilindustrien.
 
"Det er en del af vores strategi, at lastbiler ikke må være for stor en del af vores omsætning. Der skal være æg i andre kurve, så vi ikke bliver slået helt ud, hvis afsætningen til bilindustrien svigter," forklarer adm. direktør Kenn Christensen.
 
"Bilindustrien er nogle forfærdelige kunder. Man skal passe på ikke at komme i lommen på dem," siger direktør i Dansk Skalform, Søren Dissing.
 
"Vi har omkring 10 procent af vores omsætning til bilindustrien. Jeg er udmærket tilfreds med, at det ikke er højere. Det får ikke lov til at blive højere," siger Søren Dissing.
 
Der ligger ofte månedlange forhandlinger, før man trækker en kontrakt med bilindustrien hjem. Eller man i sidste runde bliver kasseret.
 
 
 
 
 
 
Herning Folkeblad 20/10 2012 af Brian Kjær Andersen:
 
Ud med børnesygdommene

Indkøring af nyt produktionsudstyr til 18 millioner kroner kan være en langstrakt og udfordrende affære.
 
Produktion - De prøver sig tålmodigt frem. Så prøver de en gang mere. og en gang mere. Vi befinder os i en nybygget produktionshal hos JAI (Jydsk Aluminium Industri) på Mørupvej i Herning, hvor fire medarbejdere er dedikerede til opgaven med at få indkørt nyt produktionsudstyr til 18 millioner kroner. Et nyt robotbetjent anlæg skal gøre JAI i stand til på kortere tid og mere effektivt at producere store og komplicerede aluminiumsprodukter. Men det driller at få støbt sandkernerne - som indgår i aluminiumsproduktionen - korrekt og få robotten til at gribe rigtigt fat uden at ødelægge dem.
-I morges gik det faktisk fint, men nu har vi lidt bøvl med at finde ud af, hvorfor fangarmen på robotten ødelægger kernerne, når den tager fat, fortæller Ove Jensen, som er robotprogrammør ved JAI.
 
Som amen i kirken
Indkøringsproblemerne kommer ikke som nogen overraskelse. Tværtimod, fortæller administrerende direktør Kenn Christensen. - Det er sikkert som amen i kirken, at man har disse børnesygdomme. Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at vi får et godt anlæg, men hvis du spørger efter et nøjagtigt tidspunkt for hvornår, må jeg sige: "jeg aner det ikke". fortæller han.
 
Det ligger dog fast, at anlægget skal være fuldt oppe at køre senest til nytår, men det meste af efteråret kommer formentlig til at gå med indkøring og tilretning. Det skyldes JAI's tilgang til nyt udstyr. - Vi kunne have valgt et standardanlæg, som bare skulle stilles op, men det giver ikke den fleksibilitet, vi har brug for. Derfor køber vi komponenterne og bygger så meget af det selv, forklarer Kenn Christensen.
 
De vigtigste sandkerner
Ude i produktionshallen holdes humøret bemærkelsesværdigt højt trods de pauvre fremskridt denne eftermiddag. -Det kan ikke være lige godt hver gang, konstaterer værkfører Kim Kallesøe, da endnu en test-produktion af sandkerner krakelerer.
Sandkernerne har en helt central funktion i aluminiumsproduktionen. Man bruger kernerne af meget hårdt sammenpresset sand til at give den ønskede indvendige form på aluminiums-emnet.
Efter støbningen kan sandkernen ved kraftig vibration brydes til små sandkorn, der tømmes ud af det færdige produkt. Under indkøringen arbejder produktionsfolkene derfor på at få tilsat nok hærde- og bindemiddel til sandkernerne, så de kan holde sammen, men ikke så meget, at de sætter sig fast i de færdige produkter.
 
Tidsplanen skrider
Kenn Christensen har taget sine forholdsregler for, at indkøring næsten altid tager længere tid end først beregnet. Derfor er der kørt en stor buffer-produktion op, som står færdig til levering på lageret, så kunderne ikke bliver berørt.
-På det her anlæg har jeg lige nu en tidsplan version 6.0 stående på min computer. Og det er ikke fordi, slutdatoen er rykket tættere på, siger han og uddyber:
-Men det er simpelthen fordi det er så komplekst, og målet er jo netop at vi skal finde løsninger på noget, som vores konkurrenter ikke kan matche.
Det nye anlæg er blandt andet bygget for at indgå i produktionen af aluminiumstanke til kølere i lastbiler. JAI har landet store ordrer hos både Mercedes og MAN, og der bliver tale om 180.000 tanke årligt til Mercedes, når den produktion er fuldt oppe at køre.
 
 
 
 
 
April 2012
Herning folkeblad - 20 april 2012 - af Brian Kjær Andersen
JAI-direktør hædret med initiativpris
Kenn Christensen får Erhvervsrådets midtjyske "oscar"
 
Administrerende direktør Kenn Christensen og de 225 medarbejdere hos JAI (Jydsk
Aluminium Industri) i Herning har for længst lært at smøge ærmerne op, nå det gælder.
I aftes blev Kenn Christensen hædret som prismodtager af Erhvervsrådets Initiativpris, som gives til den særligt dygtige erhvervsleder, der også yder en markant indsats for
områdets udvikling. JAI har på formen vis reddet sig igennem krisen med produktionen
fastholdt i Herning.
Derudover har der været overskud til at udbygge firmaets faciliteter i Herning med
1000 kvadratmeter.
Et vildt ridt.
37-årige Kenn Christensen er den hidtil yngste modtager af Erhvervsrådets Initiativpris
Initiativpris - Typisk ligger der en længere karriere bag de erhvervsfolk, som modtager
Erhvervsrådets Initiativpris. I aftes blev den årlige pris overrakt 37-årige Kenn
Christensen, administrerende direktør i JAI i Herning, som er den hidtidige yngste
modtager af initiativprisen.
Det gør stort indtryk på Kenn Christensen at komme på listen over prismodtagere, hvor
blandt andre Aage Damgaard, N.O.Hansen og Vitta Lysgaard figurerer.
- Min første reaktion var, at jeg ikke er gammel nok til at få den pris. Men da
overraskelsen havde lagt sig, blev jeg meget beæret, for prisen er givet til mange
personer, som har betydet noget for Herning - siger Kenn Christensen.
 
Krisen er fortid
Han står i JAI (Jydsk Aluminium Industri) i spidsen for en virksomhed med 225
medarbejdere. Produktionen er fastholdt i Herning, og kunderne findes inden for blandt
andet energisektoren og lastbilbranchen med aluminiumsprodukter til brug i
højspændingsanlæg og kølere til lastbiler. Allerede mens Kenn Christensen gik i 8.klasse,
startede han hos JAI i et fritidsjob. Senere blev han fastansat som, edb-udvikler og har
derfra sideløbende med sine uddannelser avanceret til posten som administrerende
direktør i 2006. Den efterfølgende periode med det øverste ansvar i virksomheden har
hurtigt givet hår på brystet. Først med udfordringerne i en buldrende højkonjunktur,
hvor kunderne ikke kunne få leveret varer hurtigt nok og nærmest direkte over i en
finanskrise, som i 2009 halverede omsætningen i virksomheden og med fyringsrunde som
uundgåelig konsekvens.
-Det har været et vildt ridt. Når jeg ser tilbage, har der nok kun været seks måneder
hvor tingene er kørt bare nogenlunde normalt. men jeg vil ikke have været det foruden,
for jeg har lært en masse, fremhæver han.
I begrundelsen for at tildele Kenn Christensen årets initiativpris fremhæves blandt
evnen til at føre virksomheden gennem krisen. Det indebærer et skarpt strategisk
fokus på, hvad man vil producere og hvad man ikke vil producere. Kun de komplicerede
produkter bliver produceret i dag, da det er her JAI mener at kunne gøre en forskel for
kunden og slå konkurrenter i både Europa og Asien. Det har givet en sund forretning på
en lavere omsætning og resultatet for 2011 lyder på et overskud før skat på 11,8
millioner kroner. Samtidig er virksomheden netop blevet udbygget med 1000
kvadratmeter som synligt bevis på, at man tror på en fremtid med base i Herning.
 

Som en humlebi
Kenn Christensen gør meget ud af at fremhæve både virksomhedens ledergruppe og den
 samlede medarbejderstab som afgørende for både JAI's vej gennem krisen og at det har
vist sig muligt at fastholde en produktionsvirksomhed i Danmark.
-Vi er jo ekstremt uformelle herude og går ikke op i, hvem der har hvilken titel. I sidste
ende er der ingen tvivl om, hvem der bestemmer, men det er sjældent at jeg er nødt til
at træffe en beslutning som går imod det, folk selv har fundet frem til, siger
prismodtageren.
Han føler stor tilfredsstillelse ved at kunne fastholde flere hundrede arbejdspladser i det
 midtjyske.
-Nogle gange føler vi os som en slags humlebi, der flyver selv om folk siger, det ikke kan
lade sig gøre, bemærker Kenn Christensen og uddyber:
-Det der driver mig, er sammen med medarbejderne at få de succesoplevelser, hvor vi
viser omgivelserne, at det kan lade sig gøre. Det er fedt at banke nogle kinesere og
indere. Samtidig er de gode tilbagemeldinger fra kunder helt klart også noget af det,
der giver lysten til at fortsætte.
 

Zoom: Passioneret midtjyde.
Ved siden af direktørposten i JAI er Kenn Christensen engageret i en række lokale
bestyrelser, hvilket udvalget bag Erhvervsrådets initiativpirs også fremhæver i
begrundelsen for at have valgt ham.
Han sidder med i bestyrelsen for DI Midt-vest, Midtjysk lederforum, Erhvervsrådet
Herning Ikast og Brande, og det lokale beskæftigelsesråd i Herning kommune og listen
er betydelig længere end det.
Ifølge Kenn Christensen selv er årsagen for engagementet ganske oplagt. - Jeg er født,
opvokset og uddannet i Herning og driver virksomhed her. Du kan godt kalde mig
passioneret midtjyde, for jeg brænder virkelig for det her område. Hvis vi står sammen
på tværs af virksomheder og brancher, har vi virkelig muligheden for at være visionær
og være en del af den vindende region, påpeger han.
Kenn Christensen har en klar holdning til, hvad han vil deltage i. -Jeg skal føle, at jeg
kan bidrage med noget og selv få noget med hjem. Jeg har altid været meget
samfundsinteresseret og vil gerne slå på tromme for, hvilke rammebetingelser der bør
være for industrien. Det kan også være meget givende som virksomhedsleder at spare
med folk fra andre brancher, nævner han.
Foruden de erhvervsmæssige fora sidder Kenn Christensen også i bestyrelsen for
Herning Golfkllub.
 

 

Maj 2011
JAI er blevet kåret som den bedste leverandør i 2010 hos Siemens AG.
Prisen blev desuden vundet i 2000, 2004, 2005 og 2006.
 
 
 
 

Automation og tæt samarbejde er vejen frem

Hos A/S Jydsk Aluminium Industri i Herning, der er et af Europas største kokille-
støberier for aluminium, ønsker man et tæt samarbejde med kundernes
udviklingsafdeling, så rådgivningen kan starte på et så tidligt tidspunkt i
udviklingsfasen som muligt.
-- Masser af emner kan med fordel støbes, fortæller salgsdirektør Keld Thornvig Jensen.
- Specielt de steder hvor en enhed består af flere dele, men vi kan støbe det hele ud i et
og der store optimeringer at hente for virksom-heden, det er bare at se mulighederne.
Virksomheden beskæftiger sig med traditionel kokillestøbning og tiltstøbning i aluminium
af emner op til 80 kilo med eller uden sandkerner. Det er begge støbeformer der
udmærker sig til serier fra cirka 1000 styk og opefter. Virksom-heden er ikke ”bare” et
støberi. Forædling af emnerne efterfølgende er et mindst ligeså stort område, og
virksomheden ønsker som systemleverandør at levere produkter komplet færdige
direkte til kundens montagebånd.
 
Tæt samarbejde
Netop samarbejdet med kunderne er noget, som virksomheden lægger stor vægt på, og
der bliver investeret store ressourcer i.
Virksomheden har for mange år siden investeret i et støbesimuleringsprogram, Magma
Soft, der i konstruktionsfasen kan vise, om der vil være svagheder i støbningen af et
emne. Derved kan man afgøre, om konstruk- tionen skal ændres for at sikre en optimal
støbekvalitet.
- Simuleringsprogrammet bliver hele tiden optimeret med de erfaringer, vi har fra den
virkelige verden. Det betyder, at vi rent faktisk kan stole næsten 100 procent på
simuleringerne, og når støbekvaliteten kan sikres allerede i designfasen, sikrer det os
et optimalt udgangspunkt for, at alle projekttidsplaner overholdes, mener Keld Thornvig
Jensen.
Samtidig har virksomheden investeret i en ”Rapid prototyping” maskine, der kan bygge
prototyper op i plastic, så kunderne visuelt kan se deres emne eller dele heraf, før det
før det bliver sat i produktion. 
Det er et stærkt værktøj at have, når man har en 3D-plastkopi af emnet med ud til
kunderne, så kan alle se, hvad vi taler om.

 
Automatiseret produktion
Foruden det tætte samarbejde med kunderne i udviklingsfasen, skal en stor automati-
seringsgrad i produktionen være med til at holde virksomheden konkurrencedygtig.
Overalt i produktionen står der robotter, og det meste af produktionen foregår auto-
matisk lige fra støbeprocesserne til emnerne er kontrolleret og pakket. 
Tidligere var bearbejdningen af komponenterne en kompliceret proces, der bestod af
talrige operationstrin. Tidsintervallet for de enkelte operationstrin var relativt langt og
gjorde derved den samlede produktionsproces betydeligt langsommere. I dag ser det
 helt anderledes ud.
- De første emner er ofte igennem bearbejdningen og trykprøvet, inden vi har fået
støbt store stykantal. Det giver en yderligere sikkerhed for, at emnerne er, som de skal
være, inden vi er kommet ret langt i processen, fortæller Keld Thornvig Jensen.
De syv-aksede robotter har ikke alene overtaget rensningen af emnerne, men også
arbejdsgange som fræsning, boring og savning.
- Vi har prøvet at optimere så meget som muligt, men det er en proces, der hele tiden
foregår. Robotterne kan mere og mere, og vi får hele tiden nye ideer til, hvordan vi kan
udnytte robotteknologien bedre, og det er også nødvendigt, hvis vi skal blive ved at
være konkurrencedygtige.
 
 
Kvalitetsforbedring
- Efter vi har fået robotter i produktion, kan vi mærke en stor effektivitetsstigning,
men også en stor kvalitetsforbedring. Det betyder rigtigt meget for ensartetheden af
emnerne, at alt bliver gjort ens af robotterne, forklarer Keld Thornvig Jensen.
Efter den mekaniske bearbejdning affedtes komponenterne, og så underkastes emnerne
oftest nu en 100 procent tryk- eller tæthedsprøvning, der skal sikre, at hver enkelt
komponent overholder de foreskrevne specifikationer.
Mange af emnerne bliver monteret med pakninger, skruer eller andre komponenter, så
de er klar til at indgå direkte i kundernes produktionslinje.
- Vi prøver så vidt muligt at finde det optimale sted på vores linje til at udføre disse
montager. Kan vi få det til at indgå i procestiden, er meget vundet for både os og
kunden. Men under alle omstændigheder har vi fat i emnerne, og derfor vil det altid
være en fordel, at vi leverer emnerne så færdig monterede som muligt til kunderne.
Efter et par hårde år er der nu ved at komme gang i markederne igen. Især det tyske
marked forventer virksomheden meget af i fremtiden.
- Det tyske marked kan være svært at komme ind på, da de helst selv vil bearbejde
emnerne efter støbning, men det er de nu ved at gå fra, derfor forventer vi os meget
fra den kant, siger Keld Thornvig Jensen.
Vi har solgt mange nye projekter, og når der for alvor kommer gang i dem, og vores
gamle kunder får gang i hjulene igen, tror jeg vi får rigtigt travlt, så vi ser lyst på
fremtiden, og vi glæder os til de udfordringer, der ligger foran os.
 
 
 
 
 

Sunde ansatte er en god forretning
 

JAI dyrker sundhed blandt medarbejderne for at mindske sygefraværet.
Jydsk Aluminium Industri (JAI) tager det helt bogstaveligt, når de taler om at komme
styrket ud af krisen.
Med kampagnen Sundhed 2010 sætter Herning-virksomheden fokus på medarbejdernes
generelle trivsel. Det sker gennem en række konkrete tiltag, som strækker sig fra
foredrag om gode kostvaner og motion til diverse formtests og deltagelse i motionsløb.
Alt sammen for at styrke både den enkelte medarbejder og sammenholdet i staben, som
finanskrisen har reduceret fra 320 til aktuelt 185 medarbejdere.
Vi har været hårdt ramt og været tvunget til at omkostningseffektivisere med både
afskedigelser, arbejdsfordeling og en overgang 10 procent lønnedgang. Men hvor nogle
vælger at skære ned på personalepleje, så vælger vi i stedet at geare op her. Vi
skærer hverken kantineordningen eller kaffen væk. Vi prøver i stedet at styrke
arbejdsglæden og sammenholdet mellem de medarbejdere, der stadig er her, lyder
forklaringen fra HR-koordinator Camilla Pirchert.
 
Muligheder til rådighed
Sundhedskampagnen hos JAI er undfanget af HR-koordinatoren, som også er tovholder
på Sundhed 2010. Hun er selv i ganske fornuftig fysisk form og holder blandt andet
denne ved lige i et lokalt fitness-center. Her møder hun ofte den daglige leder af
sportsforretningen Runners Corner i Herning, Bjørn Frank. Det personlige
træningsbekendtskab mellem de to har udviklet sig til et professionelt samarbejde.
Bjørn har en masse professionel viden om blandt andet træningsmetoder, og han er
blevet min makker på projektet. Han har samtidig en række kontakter, som vi allerede
 har trukket aktivt på. Bjørn er en uvurderlig ressource for gennemførslen af det her,
roser Camilla Pirchert.
Bjørn Frank har indtil videre holdt foredrag på JAI om anatomi og om hvorfor vedligehold
af fysikken er så god en idé. Onsdag aften stod den så på første træningspas med
foreløbig 11 JAI-medarbejdere på vejen omkring virksomheden på Mørupvej. Forude
venter hans foredrag om forebyggelse af skader og ledelsen af et JAI firmahold til blandt
andet Fuglsang Sø Stafetten og 24 timers løbet i Viborg. Bjørn Frank understreger, at
hans input til træningen dog tilpasses, så alle kan være med. - For mig handler det om at
udbrede glæden ved motion. Og jeg synes det er helt kanon, at virksomheder på den
her måde tager et ansvar og stiller nogle muligheder til rådighed, forklarer Bjørn Frank.
 
 
Syge er dyre
De fleste af JAIs sundhedsfremmende initiativer er gratis for medarbejderne, mens der
enkelte steder kræves en mindre deltagerbetaling. Disse vilkår gælder også for
ægtefæller og kærester.
Det kræver opbakning på hjemmefronten, når man vil leve sundere. Og vi håber på, at
kunne forankre opbakningen bedre, når vi også tilbyder ægtefæller og kæreste et
sundere liv, forklarer Camilla Pirchert. Hun lægger dog ikke skjul på, at JAI forhåbentlig
også får et udbytte af sundhedsinvesteringen.
Det er jo beviseligt, at et sundt helbred giver færre sygedage. Og målet for os er helt
klart at minimere fravær. Syge medarbejdere er dyre medarbejdere, og der kan spares
mange penge på at modvirke dette. Samlet set forventer vi, at det vi investerer i
Sundhed 2010 mere end betaler sig i den anden ende, forklarer Camilla Pirchert.
 
 
JAI løber optimismen frem
 
Motion giver smil på læben på tværs af stillingsbetegnelser og fysisk form.
Det er forrygende flot, Sussi ! I løbe hele vejen op ad bakken. Sådan ! Bjørn Frank kan
andet end sælge løbeudstyr i Runners Corner i Herning. Denne milde forårsaften
motiverer han en broget flok medarbejdere hos Jydsk Aluminium Industri. 11 har takket
ja til en tur med HR-koordinator Camilla Pirchert og Bjørn Frank. Sussi Damsgaard, som
til daglig arbejder i virksomhedens slutkontrol, danner bagtrop på den første to
kilometer lange rundstrækning. Jeg har aldrig løbet før, men jeg blev lokket med,
konstaterer hun storsmilende og i fart. Hun vælger dog at vinke farvel til kollegerne, da
de tager ud på anden runde.
 
På den store bælg
Virksomhedens systemadministrator, Janus Nettermann og HR koordinatoren går fra
start i udbrud. Bjørn Frank cirkulerer frem og tilbage mellem de mest ivrige og de lidt
tungere i hovedfeltet. Han skal have alle med "hjem". Kanon godt. Her på anden runde
laver vi lidt fartleg. Find en makker i samme tempo og øg så farten over omkring 25
skridt og fald så ned igen, instruerer Bjørn Frank med 100% ubesværet vejrtrækning.
Den rutinerede orienteringsløber Ole Jacobsen fra støberiet og indkøbsansvarlige Anne
Marie Ørskov accelererer straks og splitter flokken. Hvad så Henning, er du på den
store klinge?, når Ole Jacobsen lige at spørge, inden han er væk. "Jeg er i hvertfald på
den store bælg. Men jeg er jo alderspræsidenten, forklarer Henning Jørgensen, som
udover til daglig at transportere varer mellem JAIs to afdelinger også kan fejre 60 års
fødselsdag til maj.
De mest vedholdende klarer også en tredje tur på rundstrækningen. Denne gang med
længere intervaller i højt tempo undervejs. Alle ender med at strække muskulaturen
fornuftigt ud, mens sveden driver foran JAIs receptionsbygning på Mørupvej.
 
 
 
 

Bedre energiøkonomi og arbejdsmiljø (fokus på ventilation)
Ventilationsanlægget er en energisluger hos rigtig mange virksomheder. Med en optimal
ventilation opnår virksomheden en bedre energiøkonomi og et forbedret arbejdsmiljø,
så der er flere gode grunde til at gå ventilationsanlægget efter i sømmene. Det har JAI
gjort med succes.
Ventilation sikrer en løbende udskiftning af luften og anvendes derfor til at opretholde
et ordentligt indeklima eller af hensyn til nogle produktionsprocesser. Det kræver
meget energi at indblæse eller udsuge luften, så der er penge at spare ved at fokusere
på energiforbruget til ventilation.
 
Optimering af ventilationen
JAI i Herning er en af de virksomheder, der i samarbejde med en energirådgiver fra
EnergiMidt har optimeret ventilationen. JAI blev inspireret til at se nærmere på
ventilation, da de sammenlignede nøgletal for to af virksomhedens fabrikker. På den ene
fabrik var omkostningerne til ventilation langt større end på den anden. Teknisk
direktør Bo Jensen fortæller: "nøgletallene viste os, at der var et eller andet galt.
Sammen med energirådgiveren gik vi hele ventilationsanlægget igennem og fandt
flere områder med besparelsespotentiale. Vi kunne blandt andet opnå mærkbare besparelser
ved at reducere sugetrykket på vores sandregenereringsmaskine og ved at indkapsle
nogle støbeceller".
Indregulering sparer meget energi
Ved støbning af emner anvendes sandkerner. Efter en produktion renses sandet, så
hærderen eller limen skilles fra sandkornene. Dette foregår i et
sandregenereringsanlæg, hvor sandet opvarmes. For at rense sandet skal der være et
bestemt undertryk i ovnen. Udsugningsanlægget hos JAI var indstillet til et sugetryk,
der viste sig at være unødvendigt højt. Efter flere forsøg med åbning af forskellige
indsugningsspjæld blev sugetrykket reduceret til under det halve uden at gå på
kompromis med kvaliteten på støbesandet.
Indreguleringen af sugetrykket er opnået uden anden investering end mandetimer - og
de er givet godt ud, da den årlige besparelse er på 640.000 kWh.
 
Indkapsling af støbeceller
På et støberi afgiver produktionen meget varme samtidig med at der udvikles røg. Både
varmen og røgen ligger sig under loftet, og det er derfor nødvendigt at anvende meget
udsugning. Gennemgangen af ventilationen hos JAI viste, at der kunne spares meget
energi ved at ændre udsugningsformen ved støbecellerne fra loftsugning til indkapslet
udsugning.
JAI byggede derfor en konstruktion, der indkapsler støbecellerne og giver koncentreret
udsugning inde i cellen. Indkapslingen fjerner forureningen ved kilden og dermed
beskyttes medarbejderne mod røg i langt højere grad end førhen.
 
Bedre arbejdsmiljø
Med indkapslingen har JAI stort set sparet loftsugningen væk. Det giver en
energibesparelse på 300.000 kWh om året, men den tekniske direktør fremhæver,
at det ikke er den eneste fordel.
"vores indgangsvinkel til projektet var, at vi ville spare energi, men vi har fået en
væsentlig sidegevinst i form af bedre arbejdsmiljøforhold. Udsugningsforholdene er
blevet meget bedre og det betyder mindre røg i de områder, hvor medarbejderne står".
Indkapslingen har også haft en køleeffekt, da støbecellen ikke længere afgiver så meget
strålingsvarme ud i rummet. Det har specielt betydning om sommeren, hvor det tidligere
var nødvendigt med køling. Nu suges varmen ud med udsugningen, så den via
varmegenvindingen kan bruges til opvarmning andre steder.

Energieffektivitet som konkurrenceparameter
Selvom JAI har arbejdet systematisk med energioptimering i mange år, er virksomheden
ikke i mål endnu. Bo Jensen fortæller, at han har en liste med 25 punkter, som han i
samarbejde med energirådgiveren skal se på i 2009. Og næste år forventer Bo Jensen
en lige så lang liste.
"Det er altid muligt at optimere produktionsprocesserne, så de anvender mindst muligt
 energi. Lige nu oplever vi en nedgang i produktionen på grund af finanskrisen - men det
giver stadig mening at se på energiforbruget. Nu skal vi for eksempel sørge for at have
systemer, der selv slukker, når produktionen ikke skal køre i døgndrift. Faktisk mener
jeg, at energieffektivitet bliver et af de vigtigste konkurrenceparametre for danske
virksomheder i fremtiden", slutter Bo Jensen.
 
 
 
 
 

"Tørisblæsning - en succes på et af Skandinaviens største kokillestøberier for
aluminium" af Birgit Mørch, Ice Tech, Bramming
Nogenlunde samtidig med robotternes indtog indførte JAI tørisblæsning, i første
omgang i støberidelen, men tørisblæsning anvendes i dag mange andre steder hos JAI.
I slutningen af 1990'erne valgte JAI at forsøge med tørisblæsning som
afrensningsmetode i støberidelen i stedet for metoder som sandblæsning og mekanisk
rensning.
Tørisblæsning er en ikke-slibende afrensningsmetode og JAI har derfor fundet
tørisblæsning velegnet til mange af deres arbejdsprocesser, såsom til kernekasser,
stålkerner, opsværtning, reparationssværtning, limstation og den største anvendelse
maskinvedligehold.
  
Fordele ved tørisblæsning
I forhold til de tidligere anvendte afrensningsmetoder er der nogle væsentlige fordele
ved at anvende tørisblæsning:
- intet blæsemiddel i maskindele, aksler, stempler osv. som ved sandblæsning
- ingen glatte gulve pga. sand som ved sandblæsning
- ingen efterfølgende rengøring for at fjerne sand fra maskiner, gulve osv.
- intet slid på maskiner og emner som ved sandblæsning eller ved mekanisk rensning med
stålbørste eller filt.
- ingen miljøhensyn og specielle forholdsregler omkring bortskaffelse som ved
sandblæsning og alkalisk afvaskning
- ingen fugt eller vand i maskindele som ved højtryksrensning, hedvandsvask og alkalisk vask
 
Ulemper ved tørisblæsning
Ifølge Brian D. Monrad, vedligeholdelseschef hos JAI, er den største ulempe ved
tørisblæsning støjniveauet. Det er nødvendigt for operatøren at bruge høreværn og i
visse tilfælde også for de personer, der arbejder i umiddelbar nærhed af det sted, hvor
der tørisblæses.
For nogle materialers vedkommende er det nødvendigt at kombinere tørisblæsning med
de tidligere anvendte rensemetoder, ligesom der findes materialer eller emner, som ikke
egner sig til tørisblæsning.
Kvalitets- og effektivitetsforbedring
JAIs erfaring viser, at der ved brug af tørisblæsning især på kernekasser opnås en
mærkbar kvalitetsforbedring. Kernekasserne er renere og mere tætte.
Over hele linien spores en væsentlig effektivitetsstigning ved brug af tøris frem for
sand - primært, da man med tøris ikke har noget blæsemiddel, der skal fjernes fra
maskinerne, opfejes og bortskaffes.
Dertil kommer, at slitagen på de maskiner og dele, der afrenses med tørisblæsning, er
meget lavere end hidtil, hvor man anvendte sandblæsning.
JAIs årlige tørisblæsning ligger pt. på ca. 54 tons. Forbruget er naturligt nok stigende
år for år, dels på grund af det generelt stigende aktivitetsniveau i firmaet og dels fordi
JAI til stadighed finder flere anvendelsesmuligheder for tørisblæsning.
 
 
 
 

Juni 2008
Jydsk Aluminium Industri's miljøledelsessystem certificeres iht. ISO 14001:2004
JAI's miljøledelsessystem er i 2008 blevet certificeret iht. ISO 14001:2004
 
 
 
 
Maj 2008
Miljø- og energipolitik hos Jydsk Aluminium Industri
A/S Jydsk Aluminium Industri ønsker at fremstå som en miljø- og energibevidst
virksomhed. I den forbindelse er det virksomhedens politik at nedbringe
miljøpåvirkningerne samt energiforbruget og fastholde forbruget på et så lavt niveau
som muligt.
A/S Jydsk Aluminium Industri vil til enhver tid:
  • opretholde og udvikle et ledelsessystem, som opfylder kravene i DS2403 inkl.
  • Energistyrelsens supplerende krav samt DS14001.
  • til stadighed søge at effektivisere miljøpåvirkningerne og energiforbruget ved rentable foranstaltninger.
  • overholde gældende lovgivning og regler på miljø- og energiområdet.
  • fokusere på miljø- og energiforbruget ved indkøb, nye investeringer og ombygninger.
  • overvåge, måle og analysere miljøpåvirkninger og energiforbruget med fastlagte intervaller.
  • uddanne og instruere medarbejdere i takt med udvikling og behov.
  • motivere medarbejdere på alle niveauer til en miljø- og energirigtig adfærd og til løbende at stille forslag om miljø- og energibesparende tiltag.
  • sætte mål for den fremtidige indsats for politikkens område og revurdere målene mindst én gang årligt.
  • informere alle medarbejdere om miljø- og energipolitikken og virksomhedens mål.
    Miljø og energipolitikken udleveres ved henvendelse til A/S Jydsk Aluminium Industri.
 
 
 
 
Januar 2007
Striko smelteovn
JAI har investeret i en ny smelteovn af mærket Striko MH II T 4000/2000.
Smelteovnen har en kapacitet på 4 tons flydende aluminium og kan smelte 2300 kg. aluminium i timen.
Smelteovnen er installeret.
 
 
 
 

Oktober 2006
Generationsskifte
Pr. 01.09.06 er der foretaget et generationsskifte hos JAI, og der er indsat en ny
topledelse bestående af:
                                            
Kenn Christensen                   Keld Jensen                 Karsten W. Bonde                  Bo Jensen
Adm.direktør                           Salgsdirektør               Produktionsdirektør            Teknisk direktør
                                
           
Niels og Villy Jensen vil i perioden frem til 01.08.07 arbejde i virksomheden som
konsulenter med en række definerede opgaver.
 
 
 
 
September 2006
Røntgenanlæg
JAI har investeret i et 160 kV røntgenanlæg, der skal anvendes i forbindelse med
produktion af udfaldsprøver, sikkerhedsdetaljer og ved stikprøvekontrol af den løbende
produktion.
Anlægget gør det muligt visuelt at kontrollere det støbte gods for eventuelle
porøsiteter og andre skjulte defekter og sikre dokumenation herfor. Dermed vil
anlægget kunne bidrage til forbedret processtabilitet.
Anlægget kan rumme emner med en diameter på max. 600 mm, en højde på max. 900 mm
og en vægt på max. 60 kg.
Anlægget forventes klar til brug i uge 37 / 2006.
 
 
 

 
Juli 2006
JAI har vundet leverandørpris hos Siemens AG
JAI er kåret som den bedste leverandør i 2005 indenfor Støberiteknik hos Siemens AG. I
Støberiteknikgruppen har Siemens i alt 11 leverandører, der er blandt de førende
støberier i Europa.
Leverandørvurderingen er foretaget på de 4 hovedområder: indkøb, logistik, teknologi
og priser hvor JAI totalt set var den bedste støberileverandør med 88 point ud af 100
mulige. JAI vandt også prisen i 2000, 2003 og 2004.
 
 
 
 
Juli 2005
Godt helbred i støbeskeen
På A/S Jydsk Aluminium Industri i Herning har ledelsen og medarbejdere tradition for
at diskutere arbejdsmiljø og helbred. Det har resulteret i lokalaftaler, der hjælper de
ansatte til at passe på helbredet.
Ledelse og ansatte på JAI sætter helbred og forebyggelse højt på dagsordenen. Ifølge
en undersøgelse Hjerteforeningen har lavet, kan ansatte på støberier være i
risikogruppen for hjertekarsygdomme på grund af høje temperaturer, manglende
indflydelse på arbejdet og tungt løftearbejde.
"Da jeg startede i 1984 var der ikke så meget fokus på arbejdsmiljø. I dag tager
virksomheden mere hånd om medarbejderne, og arbejdsmiljøet er højt prioriteret",
siger Mogens Johansen, tillidsmand på JAI.
Rent tøj hver dag
Ekstrem varme giver risiko for hjertekarsygdomme, ifølge Hjerteforeningen. De
medarbejdere, der hælder den flydende 750 grader varme aluminium i støbeformene,
kan starte dagen med et rent sæt tøj. I løbet af 2005 skal alle medarbejdere ifølge en
lokalaftale have fem sæt arbejdstøj om ugen.
 
"Der bliver så varmt, og det er nødvendigt med fem sæt arbejdstøj pr. mand om ugen.
Desuden er der drikkeautomater, så de kan opretholde væskebalancen", siger Karsten
W. Bonde, fabrikschef på JAI. Lokalaftalen sikrede også medarbejderne
drikkeautomater i produktionshallen hele året rundt.
Bland Jer endelig !
Manglende indflydelse på arbejdet, tunge løft og dårlige arbejdsstillinger giver også
dårligt arbejdsmiljø og øger dermed risikoen for dårligt helbred, skriver
Hjerteforeningen.
 
"Vi vil gerne være på forkant med tingene og opfordrer medarbejderne til at komme
med forslag til ændringer. På den måde kan de få indflydelse på deres egen arbejdsdag",
siger Mogens Johansen.
 
Karsten W. Bonde opfordrer også medarbejderne til at fortælle mere om deres ideer til,
hvordan arbejdsmiljøet kan forbedres. "De står med arbejdet og kan se fordelene ved
at gøre det anderledes. Derfor vil vi meget gerne høre, hvad de synes. Det der dem, der
er eksperterne".
 
Tommy Andersen gør værktøjerne klar til den spåntagende bearbejdning.
"Arbejdsmiljøet er blevet meget bedre i løbet af årene. Der er flere hjælpemidler,
udsugning og kraner. Vi har også en speciel JAI-ånd, og kommunikationen mellem ledelse
og medarbejdere fungerer fint. Der er ikke forskel på manden på gulvet og ledelsen".
 
 
 
 
 
Februar 2005
JAI har vundet leverandørpris hos Siemens AG for andet år i træk
JAI blev mandag den 21. februar 2005 kåret som den bedste leverandør i 2004 indenfor
Støberiteknik hos Siemens AG. I Støberiteknikgruppen har Siemens i alt 11 leverandører,
der er blandt de førende støberier i Europa.
Leverandørvurderingen er foretaget på de 4 hovedområder: indkøb, logistik, teknologi
og priser hvor JAI totalt set var den bedste støberileverandør med 82 point ud af 100
mulige. I 2003 vandt JAI prisen med 79 point.
 
 
 
 
 
Januar 2005
Jydsk Aluminium Industri modtager Energisparediplom
JAI har modtaget "Energicenter Vests" "Energi- og Vandsparediplom 2004".
"Energicenter Vest" er et viden- og servicecenter, hvor private, virksomheder
og institutioner kan hente nyttig information og rådgivning om deres energi- og
vandforbrug. Diplomet gives for en bemærkelsesværdig indsats på energispareområdet
samt for et positivt og engageret samarbejde med "Energicenter Vest", der gennem det
seneste år har rådgivet virksomheden omkring muligheden for at reducere omkostningerne
til el og varme.
Systemet beror i høj grad på, at medarbejderne hos JAI er aktivt deltagende, hvorfor
der opfordres til, at medarbejderne kommer med forslag til reduktion af
energiforbruget. De bedste energispareforslag præmieres.
Endvidere har hver afdeling en "energivogter", der skal holde øje med
uregelmæssigheder i energiforbruget og sørge for, at der bliver lukket og slukket, når
arbejdsdagen er slut.
Kvalitetschef hos JAI Charlotte Hansen glæder sig over den bedre kontrol over
energiforbruget, da det er med til at gøre JAI mere konkurrencedygtig.
 
 
 
Den Midtjyske Erhvervslederpris
Niels og Villy Jensen har modtaget "Den Midtjyske Erhvervslederpris".
Prisen uddeles til virksomhedsledere, som på anerkendelsesværdig måde har vist
lederevner, initiativ og dygtighed og derved skabt en sund virksomhed. Samtidig skal de
have medvirket til at tilføre egnen erhvervsaktivitet og øget beskæftigelse.
Pengebeløbet, som prismodtagerne Villy og Niels Jensen modtog, doneres til
ungdomsholdet hos Herning Ishockeyklub. Endvidere modtog personaleforeningen hos
JAI et pengebeløb.
 
 
 

 
December 2004
JAI er vurderet som den 2. bedste leverandør hos Siemens Gas
JAI har hos Siemens Gas opnået en flot 2. plads i leverandørvurderingen blandt samtlige
leverandører for 2003/2004. JAI har opnået 92% ud af 100% mulige.
Leverandørvurderingen er foretaget indenfor områderne indkøb, kvalitet, logistik og
teknologi med følgende resultater.
- Indkøb blev vurderet til 93%.
- Kvalitet blev vurderet til 100%, hvilket betyder, at JAI har opfyldt alle mål på
kvalitetsområdet.
- Logistik blev generelt vurderet til 76% med en leveringssikkerhed på 90%.
- Endelig blev teknologi vurderet til 98%.
 
 
 
 
 
Oktober 2004
Åbent Hus på A/S Jydsk Aluminium Industri
Lørdag den 23. oktober 2004 var der Åbent Hus på JAI. Gennem de sidste år er der sket
store forandringer på JAI, herunder opførelse af en ny automatiseret fabrik, indførelse
af ny produktionsteknologi og ændring af den interne logistik, hvilket vi havde lyst til at
fremvise til vores medarbejderes familie og venner, udvalgte samarbejdspartnere i
lokalområdet samt potentielle fremtidige medarbejdere.
 
I denne forbindelse blev FMS fabrikken på Hvidelvej officielt indviet af
Hernings Borgmester Lars Krarup, som under sin tale udtrykte stor glæde over, at JAI har valgt
at producere 100% i Danmark og derved skabe arbejdspladser i byen.
 
Dagen bød på guidede rundvisninger på begge fabrikker, hvor udvalgte
produktionsanlæg var i drift. Dagen sluttede med underholdning for både børn og
voksne samt servering af et lettere traktement på FMS fabrikken.
 
For børnene var der arrangeret besøg af en tryllekunster og FC Midtjyllands maskot
LUPUS, mens der for det voksne publikum var arrangeret et musikalsk indslag. Der var
ialt ca.500 besøgende på dagen.
 
       
 
August 2004
Familieproduktion forbedrer konkurrenceevnen
Som de fleste danske produktionsvirksomheder mærker JAI den skærpede konkurrence
fra især Østeuropa. For at imødekomme konkurrencen arbejder JAI målrettet med
automatisering og familieproduktion, hvilket har affødt JAI's seneste familieproduktion,
også kaldet "rørgruppen".
"Rørgruppen" er specielt egnet til mindre rør med kompliceret bearbejdning og består af
følgende anlæg:
-  en renserobot til rensning og enkel bearbejdning
-  en 5-akslet CNC maskine til færdiggørelse af meget komplicerede emner i én
   opspænding.
-  et trykfaldsanlæg til måling af lækraten på emnerne.
-  et fuldautomatisk vaskeanlæg til vaskning og køling af emnerne, så de er klar til pakning
   og forsendelse.
 
"Rørgruppen" forbedrer ikke kun priskonkurrencen, men sikrer også en meget høj
processikkerhed gennem den høje automatiseringsgrad. JAI fortsætter også i
fremtiden det intense arbejde med produktivitetsforbedringer, så konkurrenceevnen
bevares.
 
Udover "rørgruppen" installeres også en "støbegruppe", der bygger på samme princip
med høj automationsgrad. I "støbegruppen" støbes mindre rør med tilsvarende kort
størkningstid. Der lægges vægt på at integrere så mange processer som muligt,
hvorfor der er integreret støbning med robotihældning af smelte, robotudtagning af
emner, køling af emner og efterfølgende sandudslagning. Dette bevirker endvidere, at
én mand kan varetage alle processer og foretage den visuelle kontrol. Efter støbning
transporteres emnerne til rørgruppen for endelig bearbejdning.
 
For at opnå den største rentabilitet på de ovennævnte grupper prioriteres emner med
forholdsvis høje årsmængder og hvor alle de integrerede processer skal anvendes.
Opstart af produktion i "rørgruppen" og "støbegruppen" sker i henholdvis uge 36 / 2004
og 38 / 2004.
 
 

Juni 2004
JAI modtager energiledelsescertifikat
I starten af juni måned 2004 modtog JAI et certifikat for vores energiledelsessystem i
henhold til DS2403:2001 uden afvigelser.
Dansk Standard gennemgik tirsdag den 9. juni 2004 JAI's energiledelsessystem og
certificerede det i henhold til DS2403:2001.
Energiledelse er et værktøj, der sikrer, at energien udnyttes effektivt, og som gør det
muligt at overvåge og opretholde et lavt energiforbrug til forbedring af såvel økonomi
som konkurrenceevne.
I fremtiden forventer JAI at kunne reducere energiomkostningerne væsentligt.
 
 
 
 
Maj 2004
Danmarks Støberitekniske Forening på besøg hos JAI
Danmarks Støberitekniske Forening besøgte lørdag den 8. maj 2004 Jydsk Aluminium
Industri i forbindelse med deres årsmøde. Omkring 80 personer fik en fabriksrundgang
på såvel Flex som FMS fabrikken.
 FMS                                                                   Flex 
     
På Flex fabrikken blev der kørt produktion i enkelte afdelinger under besøget, hvorimod
deltagerne fik stor mulighed for at lade sig imponere på FMS fabrikken, hvor samtlige 9
installerede robotter var i drift. Efter rundvisning på begge fabrikker, havde alle
deltagere mulighed for at nyde et mindre traktement i kantinen på FMS fabrikken før
hjemturen.
Årsmødet i Danmarks Støberitekniske Forening fandt sted på Hotel Fjordgården i
Ringkøbing i Vestjylland. Ialt 145 personer inkl. ledsagere deltog i årsmødet, som
startede med et mindre traktement torsdag den 6. maj om aftenen.
Ved de tekniske og organisationsmæssige arrangementer, som blev afholdt for alle
medlemmer, var der denne gang lagt vægt på det informative, idet foredragene
beskæftigede sig med problemer, som støberen møder i dagligdagen. Som
foredragsholdere var indbudt en professor fra England, John Campbell, OBE og en
sandekspert fra Tyskland, Dipl. Ing. Walter Kleimann fra S&B Industrial Minerals GmbH.
Endvidere gav Steffen Møller, finansrådgiver og livsstilsdebattør sin mening om dagens
Danmark.
Under foredragene var der arrangeret en ledsagertur, hvor ledsagerne fik rig mulighed
for at høre om de historiske minder fra egnen, nyde en guided tur i de gamle gader i
byen samt nyde den særprægede natur og fuglelivet på egnen.
Store Bededag var der arrangeret en festaften for alle deltagere med diverse sange fra
Støberisangbogen.
Efter morgenmad på Hotel Fjordgården sluttede arrangementet lørdag med besøget på
Jydsk Aluminium Industri.
 
 

Februar 2004
JAI har vundet leverandørpris hos Siemens AG
JAI blev fredag den 20. februar 2004 kåret som den bedste leverandør i 2003 indenfor
Støberiteknik hos Siemens AG. I Støberiteknikgruppen har Siemens i alt 11 leverandører.
Leverandørvurderingen er foretaget på 4 hovedområder: Indkøb, Kvalitet, Logistik og
Teknologi, hvor JAI totalt set var den bedste støberileverandør med 79 point ud af 100 mulige.
 
 
 
 
Juni 2003
Et model-støberi med et rent ry
Som et udslag af efterkrigstidens optimisme så Jydsk Aluminium Industri dagens lys i
1945 i Herning, Danmark. I mange år et traditionelt støberi med en moderat eksport,
hvor det første store skridt mod modernisering blev taget i 1990'erne. "Da vi begyndte
at producere lastbilkomponenter i højvolumen, blev vi klar over at automatisering ville
blive en vigtig del af den fremtidige produktion", siger Villy Jensen, Adm. direktør hos
Jydsk Aluminium Industri.
Det første robot-projekt blev påbegyndt i 1998 med en robot-rensecelle for tankemner
til lastbilkølere. "Siden da har vi bevæget os hen imod en mere robotbaseret produktion.
I dag har vi 11 robotter i støberiet. Fem IRB 6400 arbejder med renseoperationer, og
én IRB 6400 med produktion af sandkerner.
 
Kundetilfredshed
"Så længe vi tjener penge og vores kunder er tilfredse med den kvalitet vi leverer, vil vi
fortsætte med at indsætte robotter i vores produktion. Vi tror på robotteknologien -
specielt når det drejer sig om tunge og uhensigtsmæssige operationer såsom f.eks.
rensning", siger Villy Jensen. 
Jydsk har opdaget at når det drejer sig om højvolumeemner, er det altid fordelagtigt
at automatisere renseoperationer. Men mange af Jydsk's produkter er ikke i h
øjvolumeemner. Villy fortsætter: "Vi undersøger pt. robotrenseanlæg, som kan klare
mange enheder. Vi er optimistiske og tror på at vores koncept også vil være
fordelagtigt for lavvolumeemner."
 
Større viden = grundlaget for en udvidelse af virksomheden
For Jydsk var det vigtigt at starte småt og så lade større viden og erfaring være
drivkraften for ekspansion. Skiftet fra traditionel til højteknologisk produktion er ikke
en nem proces for nogen organisation. "Som tiden går og vi indfører flere og flere
robotter, bliver vi klar over, hvor vigtigt det er at udvikle viden og kundskaber
indenfor firmaet", bemærker Villy Jensen.
Da vi påbegyndte automatiseringen, havde vi regnet med at vi fik leveret en fuld,
færdig løsning, men erfaringen siger os, at vi er nødt til at deltage aktivt i alle
automatiseringsprojektet".
Jydsk's fremgangsmåde er at forsøge at skabe en sund balance mellem leverandøren og
kunden, hvor hver part yder det som han er bedst til. For at nå et godt resultat, er det
nødvendigt at Jydsk Aluminium  på et meget tidligt stadium tager forundersøgelses- og
testfasen i egen hånd og udnytter den erfaring man har fra tidligere anlæg.
Sidste år byggede Jydsk Aluminium en splinterny fabrik. Dette har givet firmaet
mulighed for at skabe et "drømmestøberi" hvor arbejdsmiljø, kvalitet, logistik og
rentabilitet går op i en højere enhed. " Og selvfølgelig har vi kun tilfredse kunder",
konkluderer Villy Jensen med et smil.
 
 
 
 
Vi må løfte i flok
Jydsk Aluminium Industri har erkendt, at en god personalepolitik og social ansvarlighed
er nødvendigt i en tid med kamp om kvalificeret arbejdskraft. Virksomheden er med i
projekt det rummelige arbejdsmarked.
 
- Hvis man erkender, at man altid kan blive bedre, så kan man nå langt. Sådan siger
produktionschef på Jydsk Aluminium, Niels Jørgen Madsen, og den holdning har allerede
ført virksomheden langt. I erkendelse af, at det bliver sværere og sværere at få fat på
og beholde kvalificeret arbejdskraft, har virksomheden besluttet at indføre helt nye
tanker på personalepolitikområdet. Jydsk Aluminium har valgt at være med i projekt
Det rummelige arbejdsmarked Herning. Projektet er iværksat af koordinationsudvalget
i Herning Kommune.
 
Medarbejdertrivsel
- Med lav arbejdsløshed og små årgange bliver det sværere at rekruttere kvalificeret
arbejdskraft. Og hvis man vil holde på medarbejderne, skal man kunne efterleve deres
krav om muligheder for udvikling og indflydelse, siger Niels Jørgen Madsen, og
fortsætter: - Hvis man vil gøre forretning i en branche med stigende konkurrence, er
det vigtigt, at man tænker på sine medarbejderes trivsel. Medarbejdere og ledelse skal
løfte i flok, og det er derfor afgørende at have en god personalepolitik og tage sit
sociale ansvar.
 
Handlingsplan
Projektets mål er blandt andet at fastholde medarbejdere med nedsat arbejdsevne og
integrere personer med nedsat arbejdsevne på arbejdsmarkedet. Med redskaber som
Det Sociale Indeks, Det Sociale Regnskab og virksomhedens personalepolitik, for
eksempel seniorpolitik, fravær, alkohol og uddannelse går en konsulent på området ind
og undersøger virksomheden. Blandt andet ses der på, om medarbejderne behandles
godt, hvordan fraværsprocenten ligger og om ledelsen er handlingsorienteret.
Virksomheden får derefter en handlingsplan, som fortæller hvordan en bedre
medarbejdertrivsel kan opnås. Det handler om at forebygge udstødelse fra
arbejdsmarkedet, at fastholde medarbejdere med nedsat arbejdsevne på
arbejdsmarkedet og at integrere folk uden for arbejdsmarkedet.
 
Lever i nuet
Det optimale ville selvfølgelig være, at man kunne nøjes med at forebygge, men det kan
ikke lade sig gøre. Mennesket lever i nuet, og tænker ikke i langsigtede konsekvenser.
En ung mand er måske ikke altid i stand til at se, at hårdt arbejde på sigt slider en ned.
Det handler om at tjene gode penge her og nu, forklarer konsulent, Gregers Terp,
fra Det rummelige arbejdsmarked. Sammen med Jydsk Aluminium har Gregers Terp
gennemgået Det Sociale Indeks. Det Sociale Indeks er et selvevalueringsværktøj, hvor
virksomheden måler sig selv på spørgsmålet: "hvor gode er vi til at tage et socialt
ansvar"? Efter gennemgangen af Det Sociale Indeks har Gregers Terp rådgivet
virksomheden om, hvad den bør sætte fokus på fremover. Det er nu op til Jydsk
Aluminium, selv at føre arbejdet ud i livet, og det er virksomheden gået på med krum
hals.
 
Bedre image
Jeg er overbevist om, at vi har gjort det rigtige. Nu er vi bevidste om at skabe gode
 forhold for vores medarbejdere, for der er altid noget, der kan gøres bedre, siger Niels
Jørgen Madsen, som ikke tvivler på, at virksomhedens image bliver langt bedre med den
nye personalepolitik, og at det betyder en nemmere rekruttering fremover. Og vigtigst
af alt: det bliver nemmere at holde på de nuværende medarbejdere. Men vi er slet ikke
færdige med arbejdet endnu. At sørge for en god trivsel blandt medarbejderne er en
kontinuerlig proces. Det hjælper ikke noget at tro, man er verdensmester selvom vi
klarer os ret godt. Hvis man skal være på toppen, skal medarbejderpolitikken altid
være i fokus, siger produktionschefen.
 
 
 
Kropsskole på JAI
JAI har som led i trivselspolitikken tilbudt 8 medarbejdere at deltage i en kropsskole som
forsøg. Kropsskolen foregik i et samarbejde med Herning Kommune og fysioterapeut
Berit Truelsen.
 
Kropsskolen består af holdtræning, hvor indholdet bl.a. er teoretisk undervisning
i kroppens anatomiske og fysiologiske opbygning, styrketræning, bevægelsestræning,
konditionstræning samt kropsbevidsthedstræning.
 
Nedenstående artikel er bragt i Herning Folkeblad.
 
En høj grad af trivsel
Når Jydsk Aluminium Industri er gået med i projektet "kropsskolen", er det med et ønske
om, at medarbejderne bevarer deres gode helbred. Det forklarer fabrikschef Niels
Jørgen Madsen.
 
- Vi vil jo gerne have dem i mange år, og sådan et projekt kan forhåbentlig være med til
at forebygge skader på bevægeapparatet. Det kan også være med til at gøre dem mere
bevidste om, hvordan de bruger sig selv, både på arbejdspladsen og i fritiden. Det er
ikke nok, at ledelsen sørger for ergonomisk korrekte arbejdspladser - man har også selv
et ansvar, siger Niels Jørgen Madsen.
 
Overordnet har virksomheden en såkaldt trivselspolitik, som er en del af
personalepolitikken. Det betyder blandt andet, at hvis medarbejdere har mange
sygefraværsdage, kommer de til en samtale med arbejdsleder og tillidsrepræsentant.
Det er ikke ment som en kontrolforanstaltning, men som en mulighed for at få talt om
eventuelle personlige problemer. Der skal evalueres. Niels Jørgen Madsen siger, at der
ikke er taget stilling til, om virksomheden stiller med flere hold til kropsskolen.
 
- Foreløbig evaluerer vi det her, og vi er også i gang med andre ting. Forleden mødtes
ledelse og sikkerhedsudvalget for at se de videoer, der er blevet optaget i forbindelse
med kropsskole-projektet.
 
Det har vi også lært af. Det viser sig jo, at selv små ting kan være et problem, hvis man
 ikke er opmærksom - for eksempel en gummimåtte, som medarbejderen står på, og som
 ligger forkert, forklarer Niels Jørgen Madsen.
Han tilføjer, at et motionsrum er blevet drøftet som en mulighed, men der er ikke nogen
 afgørelse endnu.
 
- Overordnet skal vi som virksomhed være konkurrencedygtig, og medarbejderne er en
vigtig brik i spillet. Det er nødvendigt med en høj grad af trivsel, og vi skal være
opmærksomme på, at det fysiske spiller sammen med det psykiske. Vi kræver noget af
medarbejderne, men det skal samtidig være rart at være her - og for mig er
ligeværdighed og respekten for forskellighed meget vigtig, siger Niels Jørgen Madsen.
 
Jydsk Aluminium Industri har cirka 200 medarbejdere og har ifølge Niels Jørgen Madsen
altid let ved at rekruttere nye folk. Selv om den hører til i den "tunge" ende rent
produktionsmæssigt, ser virksomheden altså ud til at have et godt image som
arbejdsplads.
 
Kommunale hold
For fysioterapeut Berit Truelsen er projektet på JAI nu afsluttet, og det samme gælder
et lignende projekt på Vestjyllands Postcenter i Herning. Hun fortæller, at der er et
hold i gang i Herning Kommunes ældreafdeling.
Herning Kommune har det nu med på en liste over tiltag i forbindelse med det rummelige
arbejdsmarked, og det betyder, at kommunen successivt kan have hold kørende - også
på tværs af afdelinger, fortæller Berit Truelsen.
 
 
 
September 2001
Nyt Kvalitetscertifikat i henhold til ISO9001:2000
 
Indtil nu har JAI været certificeret efter ISO9002, men kvalitetsafdelingen har i det
sidste ½ år arbejdet på at opnormere vort kvalitetsstyringssystem, så det kunne
overholde de nye krav i ISO9001:2000 standarden.
 
Den nye standard er omskrevet til 8 hovedområder, hvoraf 4 områder er tværgående
krav indenfor ledelsen, styring af ressourcer, produkters frembringelse samt måling,
analyse og forbedring. ISO9001:2000 tager blandt andet udgangspunkt i k
undeforventninger og -krav. Det vil sige, at de verificeres (kundetilfredshed), og at de
valideres (om det, vi opfatter, er korrekt).
 
ISO9001:2000 blev valgt, da vi i samme forbindelse ville lægge vores kvalitetshåndbog
over i et ny software, som hedder QLM. I den nye kvalitetshåndbog er alle procedurer
og instruktioner omskrevet til flowdiagrammer. Det er nu nemmere for den enkelte
bruger at få et overblik over den enkelte proces og de funktioner/medarbejdere, som
er aktører i processen.
 
Det har været en "forholdsvis let" opgave at få JAI recertificeret, da vi er langt fremme
på andre områder, så som TPM, ITF-projektstyring, IT, SPC etc. JAI blev recertificeret
af Dansk Standard d. 21. juni 2001.
 
Det lykkedes at få det nye certifikat uden anmærkninger, hvilket vi er lidt stolte over.
 
Nu går vi så i gang med den interne opnormering i af medarbejdere, som anvender
kvalitetshåndbogen i dagligdagen.
 
 
 
Nedenstående artikel er bragt i Herning Folkeblad den 31. august 2001:
 
JAI bygger helt ny fabrik i Herning til 50 mio. kr.
Jydsk Aluminium Industri vil fordoble omsætningen de næste tre år med nybyggeri på
Hvidelvej.
 
"En helt ny fabrik, der er fuldt udbygget ved udgangen af 2002, skal sørge for, at Jydsk
Aluminium Industri på Mørupvej i Herning over de kommende tre år kan fordoble sin
omsætning, der nu er på 150 mio. kr.
 
Spaden er sat i jorden til et næsten 4.000 m² stort byggeri ved Hvidelvej. Allerede kort
efter nytår venter man at kunne starte produktion i de nye omgivelser. Pris for hele
projektet: 50 mio. kr.
 
Højteknologien holder sit indtog i den nye fabrik. JAI har i dag omkring 200
medarbejdere, og der skal i løbet af det kommende år ansættes op mod 30 på den nye
fabrik - men det er nok til at fordoble omsætningen: - Der bliver installeret syv robotter
i den nye fabrik, der primært skal køre store serier. Robotterne er en forudsætning
for, at det kan svare sig at lave denne form for produktion i Danmark, siger
administrerende direktør Niels Jensen, JAI, til Herning Folkeblad.
 
KPC står for byggeriet og allerede ved årsskiftet (red.) skal man i gang med at installere
 de første maskiner i de nye lokaler. Det bliver et rensnings- og bearbejdningsanlæg, der
 kommer fra Sverige. Det skal være produktionsklart i begyndelsen af det nye år.
 
Senere på året følger så den "tunge" ende af produktionen, smeltning og støbning.
 Kapaciteten på fabrikken på Mørupvej er i dag udnyttet til det yderste, og man har
ikke udvidelsesmuligheder. Derfor bygges den nye fabrik på Hvidelvej.
 
Behovet er opstået, efter at JAI indenfor de seneste år har sat skibe i søen for at
hente ordrer hjem til virksomheden: - Der er så sket det lidt usædvanlige, at alle skibe
er kommet hjem igen, og så har vi pludselig ikke kun udnyttet hele vores kapacitet, men
også fået behov for yderligere, fortæller Niels Jensen.
 
Allerede på nuværende tidspunkt har man belagt omkring to tredjedele af kapaciteten
på den nye fabrik. Det er indenfor JAI's tre kerneområder, elementer til højspænding,
lastbiler og pumper:
 
- Der vil blandt andet komme til at sidde dele fra JAI i motorerne på den nye generation
af lastbiler, som både Volvo og Scania er ved at udvikle, fortæller Niels Jensen.
 
Knap 30% af JAI's produktion er til lastbilsektoren, mens højspænding med Siemens og
ABB som de store kunder aftager godt 40%.
 
 
 
For andet år i træk har JAI modtaget prisen for at være den næstbedste af samtlige af
ABB Switchgear's leverandører med hensyn til leveringssikkerhed.
 
ABB har målt JAI's leveringssikkerhed i 2000 til 98,6%