Jydsk Aluminium Industri

Jydsk Aluminium Industri er ikke blot et valg af leverandør til støbegods i aluminium – det giver samtidig adgang til unik viden og know-how. Gennem denne viden oplever vores kunder effektivisering af deres produkter og dermed vækst i deres forretning, når de vælger Jydsk Aluminium Industri som kokillestøberi.

Jydsk Aluminium Industri – også kendt som JAI – er ét af Europas største og mest automatiserede kokillestøberier med over 70 års erfaring. Med støbning i fokus udvikler vi emner til ledende globale industrivirksomheder over hele verden. Vi søger det optimale design til kokillestøbning i aluminium og de efterfølgende processer med efterbehandling af støbegodset indenfor industrier som energi, pumper, robotter, maritime motorer/drev samt automotive (primært lastbiler, motorcykler og e-mobility).

JAI optræder i kraft af stor viden og erfaring som udviklingspartner og systemleverandør for vores kunder. 95% af vores projekter starter med et udviklingssamarbejde med vores kunder, hvor vi sammen finder det optimale design med hensyn til funktion, kvalitet og samlede omkostninger.

Quick facts:

  • Grundlagt i 1945
  • Al produktion og know-how samlet i Herning, Danmark
  • 200 medarbejdere
  • Omsætning: DKK 201 mio.
  • 24.000 m2 produktionsareal
  • Privatejet virksomhed
  • 98% eksport
 

Idegrundlag

JAI vil være den foretrukne løsningspartner for store industrikunder, som efterspørger udvikling og leverancer af højteknologisk og kompliceret aluminiumstøbegods.

Historie

Gennem mere end 70 år har JAI opbygget solid viden og erfaring, som vi anvender i vores daglige virke som udviklingspartner og systemleverandør for vores kunder.

 

At arbejde hos JAI

JAI bestræber sig på at være en attraktiv arbejdsplads, der motiverer, engagerer og udvikler dygtige medarbejdere. Vi ønsker at give medarbejderne mulighed for at gøre en forskel og føle sig som en del af virksomheden.